Spotify guide: Sådan flytter du dine playlister fra Apple Music

Længe ventet funktion: Nu kan du nemt importere playlister fra Apple Music, YouTube Music og Tidal direkte i Spotify. Læs her, hvordan du gør.

Spotify har integreret tjenesten TuneMyMusic (Foto: Spotify / MereMobil.dk)
Spotify har integreret tjenesten TuneMyMusic (Foto: Spotify / MereMobil.dk)

Spotify har taget revanche i den igangværende kamp om streamingkunderne.

Efter at Apple tidligere i år gjorde det nemt at skifte fra Spotify, lancerer Spotify nu en ny, indbygget importfunktion. Den gør det muligt at flytte deres playlister fra Apple Music, YouTube Music og Tidal direkte ind i Spotify.

Den nye funktion er et direkte modsvar på Apples tiltag i iOS 26 og fjerner en af de største barrierer for at skifte musiktjeneste; frygten for at miste sine nøje udvalgte playlister. Med den nye funktion kan brugere flytte deres musiksamlinger “hjem” til Spotify med få tryk.

Sådan flytter du musik til Spotify (trin-for-trin)

Den nye funktion, der bygger på en integration af TuneMyMusic, er designet til at være “idiot­sikker” og ligger gemt direkte i Spotifys app. For at flytte dine playlister skal du blot:

  1. Gå til Bibliotek i Spotify-appen.
  2. Scrolle ned og trykke på Importér din musik.
  3. Vælge den musiktjeneste, du vil importere fra.

Musikbrugerne får friheden

Dette træk fra Spotify er en gamechanger i streamingverdenen. Det giver brugerne frihed til at skifte tjeneste uden at skulle genskabe årelange musikbiblioteker manuelt.

Budskabet er klart: Dine spillelister er dine, og du kan tage dem med dig, uanset hvilken streamingplatform du vælger.

Den største forskel mellem Spotify og Apple Music har længe været lydkvaliteten, hvor Apple Music har været overlegen. Men den forskel udviskes nu. Efter flere års ventetid har Spotify nemlig taget konsekvensen af kritikken: Lossless-lyd på Spotify: Endelig efter MANGE års løfter.

Virker importen ikke? Her er begrænsningerne

Selvom den nye funktion med TuneMyMusic gør det nemt at skifte, er der et par ting, du skal være opmærksom på, før du går i gang:

  • Sange der mangler: Ikke alle sange findes på alle tjenester. Hvis en specifik kunstner kun ligger på Apple Music, vil den ikke blive overført til din Spotify-playliste. Spotify vil typisk forsøge at finde det tætteste match.
  • Begrænsning på antal sange: I den gratis version af TuneMyMusic er der ofte en begrænsning på antallet af sange, man kan flytte ad gangen (f.eks. 500 eller 1000). Det er endnu uvist, om Spotifys integration har fjernet dette loft helt for Premium-brugere.
  • Dine lokale filer følger ikke med: Har du uploadet dine egne MP3-filer til dit Apple Music-bibliotek, kan disse ikke overføres via denne metode.

GÅ IKKE GLIP AF FREMTIDEN ⚡️
Tech-verdenen bevæger sig hurtigt. Vi samler de vigtigste nyheder, så du altid er foran – leveret direkte i din indbakke 4 gange om ugen.

Hold mig opdateret (gratis)


Mere til historien

Du kan læse mere om Tune My Music her. Hvis du oplever begrænsninger så del gerne dine oplevelser i kommentarfeltet herunder.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Streamingfesten er slut: Bliver musik snart en luksusvare?

Spotify og Apple Music hæver priserne på flere danske abonnementer. Siden 2022 er prisen på et almindeligt musikabonnement steget med op til 30 procent.

(mere…)
Sådan opgraderer du lagerpladsen på din PlayStation 5

GUIDE: Du kan relativt nemt udvide lagerpladsen på din PlayStation 5. Men SSD’en skal opfylde Sonys krav til hastighed, størrelse og køling.

(mere…)
5 enkle råd giver elbilen længere rækkevidde i kulden

TIPS: Lave temperaturer kan reducere elbilens rækkevidde markant. Her er 5 enkle råd, der giver flere kilometer på en opladning.

(mere…)
Sådan gør du robotplæneklipperen og græsplænen vinterklar

GUIDE: Efteråret er for alvor over os, og frosten lurer lige om hjørnet. Læs her, hvordan du gør robotplæneklipperen vinterklar og forbereder græsplænen til vinteren.

(mere…)
Apple iPod fylder 25 år: Begyndte med 1.000 sange i lommen

Det er 25 år siden, Steve Jobs præsenterede den første iPod. Selvom modtagelsen var blandet, endte musikafspilleren med at bane vejen for Apples massive succes.

(mere…)
Sådan får du en gammel iPhone til at føles hurtigere

GUIDE: En fyldt lagerplads, mange animationer og et slidt batteri kan gøre en ældre iPhone tung at bruge. Her er tre indstillinger, du bør kontrollere.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram