Nokia 8 jagter OnePlus 5 – hvilken vil du købe?
Nokia 8 går direkte efter struben på OnePlus 5. Hardwaren er temmelig ens. Det samme er prisstrategien.
Specifikationerne og prissætningen på Nokia 8 drager tankerne hen på den strategi, som kinesiske OnePlus benytter. Altså at lancere en topmodel med god hardware, og efterfølgende prissætte den et stykke under konkurrenterne i markedet.
– Nokia 8 – her er alt du skal vide
Som vi på MereMobil.dk tidligere har skrevet så er OnePlus i færd med at hæve priserne, og du skal nok ikke regne med, at de fremadrettet bliver helt så billige som nu. Prisstigningerne har vi set fra model til model.
Nu lader det til, at HMD Global, der nu står for Nokia telefonerne, går direkte efter kinesernes strategi.
På mange punkter minder Nokia 8 og OnePlus 5 om hinanden, men der er forskel. Både i positiv og negativ retning for begge produkter.
Nokia 8 er dyrere end OnePlus 5. 64 GB udgaven af OnePlus 5 koster 3.799 kroner, mens Nokia 8 ligger til 4.399 kroner. Men Nokia har QHD-opløsning på skærmen, samarbejde om optik med Zeiss Optics, og har forpligtet sig til månedlige sikkerhedsopdateringer af Android.
Omvendt kan du købe OnePlus 5 med 128 GB hukommelse og 8 GB RAM til præcis samme pris som Nokia 8. Køber du Nokia 8 er der kun 64 GB hukommelse. Til gengæld er der plads til udvidelse af hukommelsen via MiroSD-kort.
– Priserne: Det koster Nokia 8
Spørgsmålet er om du vil købe nordisk eller kinesisk? I øvrigt er begge produkter produceret i Kina. Fuldstændig som alle andre smartphones på markedet.
Herunder har vi sat Nokia 8 (64 GB) op mod OnePlus 5 (64 GB) så du kan tjekke specifikationerne ud.
Spec-duel: Nokia 8 mod OnePlus 5
Nokia 8 | OnePlus 5 | |
Skærm | 5,3” IPS LCD (2560 x 1440) | 5,5” AMOLED (1080×1920 px) |
Beskyttelse | Corning Gorilla Glass 5 | Corning Gorilla Glass 5 |
CPU | Qualcomm Snapdragon 835 | Qualcomm Snapdragon 835 |
GPU | Adreno 540 | Adreno 540 |
RAM | 4 GB | 6 GB |
Hukommelse intern | 64 GB | 64 |
Udvidelse m/ MicroSD | Ja | Nej |
Dual-SIM | Ja | Ja |
Kamera | Dual 13 MP (f/2.0) + 13 MP (f/2.0) | Dual 16 MP (f/1.7) + 20 MP (f/2.6). |
Frontkamera | 13 megapixels (f/2.0) | 16 megapixels |
Stik | USB Type-C / 3,5 mm jackstik | USB Type-C / 3,5 mm jackstik |
Fingeraftrykslæser | Ja. På fronten | Ja. På fronten |
Batteri | 3.090 mAh | 3.300 mAh |
Hurtigopladning | Qualcomm Quick Charge 3.0 | Dash Charge |
Mål | 151.5 x 73.7 x 7.9 mm | 154.2 x 74,1 x 7.25 mm |
Vægt | 160 gram | 153 gram |
Styresystem | Android 7.1.1 Nougat | Android 7.1.1 Nougat |
Producentversion | – | OxygenOS |
Pris | 4.299 kroner | 3.799 kroner |
Mere til historien
OnePlus startede med et meget lav pris på deres første telefon. Siden er priserne hævet fra model til model. Får Nokia succes er det ikke usandsynligt, at de vil gøre det samme.