Milepæl: Over 30 millioner Apple Watch er solgt

Apple får baghjul af Xiaomi og Fitbit når det drejer sig om “wearables”. Men der er stor tiltro til Apple Watch Series 3.

Apple Watch Series 2 (Foto: Apple)

Apple Watch Series 2 (Foto: Apple)

Et smartwatch er ikke længere noget man drejer sig om på gaden efter eller kigger misundeligt på henover mødebordet. De intelligente, digitale armbåndsure er blevet en naturlig del af vores hverdag og en overvejelse værd for mange.

Således estimeres det, at Apple har passeret milepælen på 30 millioner styks af Apple Watch siden lanceringen i 2015. Men Apple sidder “kun” på cirka 13 procent af markedet, så hvis man er frisk på lidt tal-magi kan der lægges adskillige millioner smartwatches fra konkurrenter som Samsung, Sony, Fitbit, LG og Garmin til det samlede antal solgte “wearables” siden 2015.

Analysefirmaet Strategy Analytics estimerer, at Apple i andet kvartal i år solgte 2,8 millioner styks Apple Watch. Det er en stigning på 56 procent i forhold til samme kvartal sidste år, skriver Macrumors.com.

– Tizen på smartwatches fører over Android Wear

Strategy Analytics har tidligere vurderet salget af Apple Watch til 13,6 millioner styk i 2015, 11,6 millioner styk i 2016 og med 3,5 millioner styk i første kvartal af 2017 plus tallet for juni-kvartal står der på Strategy Analytics facit-linje for Apples salg 31,5 millioner styk.

Men ifølge Strategy Analytics er Apple et stykke fra de førende indenfor smartwatches og beslægtede produkter. Både Fitbit og det kinesiske firma Xiaomi sælger flere enheder.

Således solgte Xiaomi anslået 3,7 millioner enheder i juni kvartalet. Amerikanske Fitbit har meddelt et antal på 3,4 millioner enheder. For Fitbit betyder juni kvartalet en voldsom nedgang. Sidste år solgte Fitbit i samme periode ikke færre end 5,7 enheder.

Dertil kommer, at andre spillere på markedet anslået har solgt 11,7 millioner enheder tilsammen, så der i juni kvartal i år, ifølge Strategy Analytics, er solgt 21,6 millioner smartwatches og beslægtede produkter i kategorien “wearables”.

Ifølge topchefen hos Strategy Analytics, Cliff Raskind, har Apple ikke tabt kampen om førstepladsen. Han vurderer, at hvis rygterne om Apple Watch Series 3 holder stik, får konkurrenterne i top 3 svært ved at holde føringen, skriver Macrumors.com. Rygterne om Apple Watch Series 3 indeholder forlydender om en forbedret “health tracking”, altså at Apple har forbedret “urets” egenskaber til at holde øje med din fysiske tilstand.

– Smartwatches er techrevolutionen som Apple ikke kunne løfte

Mere til historien

Der går lidt æbler og pærer i sammenligningen af antal enheder, hvis man tager produkternes kvalitet og features i betragtning. Således laver kinesiske Xiaomi såkaldte “low-end”-produkter, mens Apples smartswatch er “high-end”. Desuden skal det fastholdes at tallene er estimerede i og med Apple ikke oplyser tal på Apple Watch-salg, som it-giganten gør med tal om iPhones, iPads og Macs. Tallene for Apple Watch ligger i en pulje sammen med Apple TV, AirPods, Beats, iPods og andet tilbehør.

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Apple slår rekord: Henter milliarder på iPhone og Mac

Apple omsatte for rekordhøje 114,5 milliarder dollar i det seneste kvartal. iPhone og Mac går kraftigt frem, mens iPad og wearables falder.

(mere…)
Stort dyk i mobilsalget: Laveste niveau siden 2013

De globale smartphone-leverancer faldt med 20 procent i tredje kvartal. Apple holder niveauet, mens Xiaomi, Oppo og Vivo går kraftigt tilbage.

(mere…)
10 år siden: Apples kontroversielle Touch Bar så dagens lys

RETRO-TECH: Apple lancerede Touch Bar som en revolutionerende afløser for funktionstasterne. 7 år senere forsvandt den sidste MacBook Pro med funktionen.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram