Sådan passer du på smartphonen i sommervarmen

TIP: Smartphones tåler ikke sand, vand og fugt. Læs her, hvordan du passer bedst på mobilen i sommervejret.

Sommer

Sommer

De danske skoler er gået på sommerferie. Det betyder, at mange danskere nu holder ferie. Ugerne 28-29-30 har i mange år været kendt som ”industri-ferien”.

Sommer og sommervejr er noget mange elsker. Men smartphonen er lige knapt så glad for det. Vand, sand og mobilen kan nemlig være en farlig kombination, uanset om du holder ferie hjemme i Danmark eller er rejst til sydens sol.

Du kan dog tage nogle forholdsregler.

Selvom flere og flere telefoner efterhånden er IP-certificeret, så er de sjældent direkte vandtætte.

Hvis din smartphone går i stykker som følge af en vand-, fugt- eller sandskade, så er der ingen hjælp at hente i reklamationsretten, da disse skader ikke er dækket. Dermed kræver det, at du har en ekstra (udvidet) elektronikforsikring ved dit forsikringsselskab, men her er ofte en selvrisiko.

Pas på: Fugt, sand og vand i mobilen er ikke dækket

Sommer strand

(Foto: MereMobil.dk)

Bukselommen kan tage livet af telefonen

Mange har den opfattelse, at en mobil skal have været udsat for vand før den bliver ødelagt, men det er på ingen måde tilfældet.

Eksempelvis kan en varm og fugtig bukselomme være rigeligt til, at mobilen påføres en fugtskade. Ligesom det også kan være en ”dræber”, hvis du lægger telefonen i strandtasken sammen med fugtige håndklæder og badetøj.

Er du på stranden skal du også være påpasselig med sand. Sandkorn kan nemlig trænge ind i mobilen og bare få sandkorn i ladeporten kan gøre, at det bliver svært, eller umuligt, at sætte opladeren til telefonen igen.

Alene den saltholdige luft ved stranden, samt det klorholdige vand ved poolen har mobilen heller ikke godt af.

Når temperaturerne er høje nok, så kan den følsomme elektronik ødelægges. Og udsætter man telefonen for høje temperaturer efterfulgt af meget lave, så kan der dannes kondens.

Hvis du pludselig oplever, at din mobiltelefon lukker ned fordi temperaturen er for høj, ja så er det faktisk ”selvforsvar” og for at passe på elektronikken. Ligger telefonen direkte i solen kan den blive virkelig varm.

Du kan oftest slå op i hvilke temperaturer din smartphone eller tablet kan tåle at være. Eksempelvis oplyser Apple, at iPads og iPhones er designet til temperaturer omkring 0-35 graders celcius. Men de kan tåle at være i temperaturer mellem -20 og 45 graders celcius – uden brug.

Telefonerne kan godt fungere ved højere eller lavere temperaturer, end der er angivet, men producenten står kun inden for det der oplyses.

Bålhygge ved en shelter en sommeraften i Danmark

Bålhygge ved en shelter en sommeraften i Danmark

Gode råd til mobilbrug i sommerlandet

  • Undgå at lægge din mobil direkte i solen eller i en varm bil
  • Overopheder mobilen så køl den langsomt af – ikke noget med køleskab eller fryser
  • Læg ikke din mobil sammen med fugtige håndklæder og badetøj
  • Opbevar ikke mobilen for tæt på kroppen, hvor den udsættes for fugt og sved
  • Udsæt ikke din telefon for store temperaturskift. Det kan skabe kondens
  • Bliver din mobil våd, så tag omgående batteriet af og lad delene tørre HELT (hvis batteriet kan tages ud)
  • Sand kan komme ind over alt. Blæs forsigtigt sand ud af hullerne med trykluft
  • Brug en vandtæt mobiltaske, men pas på kondens

TIP: Sådan redder du en våd mobil

Mere til historien

Skulle du opleve, at din smartphone bliver våd – så sluk den hurtigst muligt. Fjern cover og tør af så godt du kan. Kan du fjerne hukommelses- og SIM-kort, samt tage batteriet ud – så gør dette hurtigst muligt og tør delene grundigt af. Læg derefter telefonen i en pose med rå ris eller silika-pakker. Disse suger fugt. Til sidst er der kun at krydse fingre og håbe på det bedste.

Flere Android-producenter ventes at skifte strategi

RYGTE: Android-producenter ventes at skifte lanceringsstrategi, der bygger mere på spredte lanceringer.

(mere…)
Næsten ingen gider foldbare telefoner

Producenterne sprøjter dem ud, men forbrugerne vender tommelfingeren nedad. En ny undersøgelse viser, at hverken foldbare skærme eller kunstig intelligens lokker køberne. Det er stadig batteriet og prisen, der bestemmer, hvornår vi køber ny mobil.

(mere…)
Mobilpriserne stiger i 2026: Køb hellere sidste års telefon

2026 er et skidt år for mobilkøbere. AI-industrien støvsuger markedet for RAM, og det presser priserne i vejret på selv mellemklasse-telefoner. Vores klare råd: Køb sidste års model og spar tusindvis af kroner.

(mere…)
Mobilpriser stiger voldsomt: RAM-krise rammer nu Oppo og OnePlus

RAM-krisen i 2026 tvinger nu producenter til at hæve priserne på eksisterende smartphones. Se her hvor meget prisen stiger, og hvorfor AI har skylden.

(mere…)
RAM-krise 2026: Derfor stiger mobilpriserne

En ny rapport spår dystre udsigter for smartphone-markedet. RAM-krisen, også kaldet RAMageddon, sender priserne op og produktionen markant ned i 2026.

(mere…)
Bedste smartphone 2025: Her er min personlige top-3

VIDEO: 2025 bød på tynde telefoner og dansk AI, men hvilken mobil er egentlig årets bedste? Her er min personlige top-3, en joker og et kontant opråb til producenterne for 2026.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram