Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ – her er de

Samsung har præsenteret forårets vildeste smartphones. Mød her Galaxy S8 og Galaxy S8+. Få overblikket over nyhederne her.

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samsungs flagskib for 2017 er afsløret for offentligheden – navnet er ikke uventet Galaxy S8. Telefonen kommer i to varianter, nemlig en Galaxy S8 og Galaxy S8+. Begge modeller kommer med kantløst og buet design – og de er altså begge ”edge-modeller”.

 – Det skal du vide om Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Dermed fortsætter det flotte edge-design, men navnet “Edge” udgår. Skærmformatet er også anderledes på dette års modeller. Her gør Samsung brug af et nyt 18,5:9 format, som minder ret meget om det der er præsenteret på LG’s topmodel G6.

LG G6 er officiel – nyt skærmformat

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Det nye skærmformat giver en større skærm, der fysisk fylder mindre. Galaxy S8 kommer med en 5,8 tommer skærm, mens Galaxy S8+ har en skærm på hele 6,2 tommer. I forhold til sidste års model er skærmen altså blevet markant større.

Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge kom med skærmstørrelser på henholdsvis 5,1 og 5,5 tommer.

Samsung satser meget på Virtual Reality og derfor har skærmene selvfølgelig også en Virtual Reality venlig opløsning på 2960 x 1440 pixels. De understøtter ligeledes HDR indhold.

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Flot design – og IP68-certificering

De nye modeller fra Samsung kan ved første øjekast godt se ”skrøbelige ud”, men der er Gorilla Glass 5 både for og bag, samt en aluminiumskant rundt om mobilen, som ”beskytter” mobilen.

Telefonerne er IP68-certificerede, hvilket betyder den kan holde til at komme i vand i op til en halv time på én meters dybde.

Der er blevet plads til en ny hjem-knap, som nu er på selve skærmen. Og så findes fingeraftrykslæseren nu på bagsiden ved siden af kameraet. Telefonen kan også låses op både ved ansigts- og irisgenkendelse.

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samung Galaxy S8 Bixby (Foto: Samsung)

Assistenten Bixby

Samsung har på Galaxy S8 og Galaxy S8+ gjort plads til deres bud på en stemmestyret assistent. Navnet er Bixby. Og Bixby skal tage kampen op mod konkurrenterne fra Google, Apple og Microsoft.

 – Samsung klar med stemmeassistenten Bixby

Bixby har fået en dedikeret knap på de to nye telefoner, og er udviklet til, at virke med flere af Samsungs præinstallerede applikationer. Bixby henter oplysninger fra dit kamera, dine kontakter, dit galleri, dine beskeder og indstillingerne. Derfor kan Bixby give inputs ud fra dine interesser og din hverdag.

I første omgang er Bixby dog kun tilgængelig på engelsk og koreansk. På sigt vil flere sprog dog blive tilføjet, men dansk har sandsynligvis lange sigter.

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Samung Galaxy S8 (Foto: Samsung)

Kameraet giver nye muligheder

Kameraet i dette års topmodel fra Samsung har arvet en række funktioner og specifikationer fra sidste års modeller.

Galaxy S8 og Galaxy S8+ kommer med et 12 megapixels kamera og f/1.7 optik.

Den største opgradering er på frontkameraet. Her er nu et 8 megapixels kamera klar til, at levere et lynhurtigt fokus på dine selfies med med de dedikerede fokuspixels.

Men Samsung satser altså ikke på dual-kamera, som mange andre topmodeller på markedet netop nu har.

Samsung Galaxy S8 kommer med biometric genkendelse (Foto: Samsung)

Samsung Galaxy S8 kommer med biometric genkendelse (Foto: Samsung)

Galaxy S8 og Galaxy S8+ har kun 4 GB RAM

For de der går op i specifikationer, så har de nok håbet rygterne om antallet af RAM i de nye Samsung modeller ikke holdt stik. Flere konkurrenter er begyndt at lancere telefoner med 6 GB RAM, men Samsung bibeholder altså 4 GB RAM i dette års topmodeller.

Det er uanset om det er modellen med Exynos eller Snapdragon processoren, begge modeller har 4 GB RAM.

 – Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ – se specifikationerne

På vores marked kommer Exynos 8895 octa-core processoren på 2.35 GHz.

På netværksfronten er Galaxy S8-telefonerne også først herhjemme med Gigabit-LTE, der understøtter netværkshastigheder på op til 1000 mbit/sekund – det kræver dog at din operatør kan levere sådanne hastigheder.

Batteriet i Galaxy S8 og Galaxy S8+ er på henholdsvis 3.000 mAh og 3.500 mAh. Og de understøtter begge quick-charge, samt trådløs opladning.

Første kig på Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+

Pris og tilgængelighed

Galaxy S8

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ har ingen fysisk hjem knap. Denne er nu en virtuel knap, der er integreret i de store skærme. På den måde får du meget mere gavn af skærmene i S8 og S8+, men uden at gå på kompromis med brugeroplevelsen.

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ får salgsstart i Danmark fredag den 28. april 2017. Begge modeller kommer i tre forskellige farver. Disse er: Arctic Silver (sølv), Midnight Black (sort) og den nye farve Orchid Gray (grå med violet skær).

Prisen bliver helt som rygterne har sagt dyrere end sidste års modeller. Galaxy S8 får en vejledende pris på 6.199 kroner for modellen med 64 GB intern hukommelse, som er den der kommer i Danmark. Mens Galaxy S8+ får en vejledende pris på 6.999 kroner for 64 GB modellen.

 – Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ – dansk pris og tilgængelighed

Lige nu er Annoncelink dagsprisen på Galaxy S8 omkring 6.200 kroner ifølge Pricerunner. Galaxy S8+ har en Annoncelink dagsaktuel pris på cirka 7.000 kroner.

Mere til historien

Samsung Galaxy S8 og Galaxy S8+ inkluderer et premium AKG-headset, som de første smartphones nogensinde.

Samsung Galaxy A56: Alt hvad vi ved indtil videre

Den kommende prisvenlige Samsung Galaxy A56 får hurtigere opladning. Her er hvad vi ellers ved om A56.

(mere…)
Datoen for Samsung Galaxy S25-lancering er måske afsløret

Hvis man skal tro de seneste rygter, så er præsentationen af den nye Samsung Galaxy S25 serie snart på vej.

(mere…)
Endelig… Samsung Galaxy Ring er nu til salg i Danmark

Samsung Galaxy Ring er endelig landet i handlen i de danske butikker. Her er detaljerne.

(mere…)
Samsung Galaxy S25 Slim klar i 2025

Det tyder på, at Samsung er på vej med et nyt medlem til deres ”Galaxy S25-familie”, da rygterne svirrer om en ”Slim-model”. 

(mere…)
Samsung Galaxy S24 FE er budgetvenlig der minder om Galaxy S24

VIDEO: Kom tæt på Samsung Galaxy S24 FE, der minder rigtigt meget om den dyrere model Galaxy S24.

(mere…)
Samsung Galaxy Ring 2 – rygterne er i gang

Det er ikke længe siden, at salget af Galaxy Ring startede på det danske marked. Nu florerer rygterne om ny generation.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram