HTC inviterer til ”for U” event – HTC 11?
HTC har netop udsendt invitationer til en event, der afholdes torsdag den 12. januar 2017. Lancerer de mon ny topmodel?
Det ser ud til HTC ikke har tænkt sig, at lancere deres næste topmodel til næste års CES-messe eller Mobile World Congress. I stedet vil HTC have ”scenen” for dem selv.
– HTC dumper prisen på Evo 10 før salgsstart
HTC har udsendt invitationer til en særlig ”for U” event, som afholdes kort efter CES-messen. Der er dog ikke nogen yderligere detaljer foruden datoen på den kryptiske invitation.
Dermed er det altså kun at sætte kryds i kalenderen og vente med spænding. Vi håber, at de har en topmodel i ærmet. Men der er ikke nogle oplysninger om, hvad HTC vil offentliggøre denne dag.
Rygterne om HTC 11 har ikke været mange indtil nu. Derfor er det måske lidt usandsynligt, at de allerede 12. januar 2017 vil offentliggøre denne.
Invitationen fortæller som sådan heller ikke noget om, at det er smartphones det handler om.
Så det er blot at væbne sig med tålmodighed og vente og se. HTC har tidligere lanceret deres VR-headset, HTC Vive, med stor succes.
– Disse HTC-telefoner får Android 7.0 Nougat
MereMobil.dk følger med og holder dig opdateret.
Mere til historien
HTC har endnu ikke oplyst om der er tale om en event via streaming eller hvor det vil finde sted. Dermed er det altså meget begrænset, hvad vi i skrivende stund ved om eventen.