Fitbit rygtes at købe Pebble
KORT NYT: Smartwatch producenten Pebble siges at blive opkøbt af Fitbit.
Fitbit er pt markedsleder indenfor fitness-wearables, men de vil være bedre og større. I IT verdenen betyder det ofte at købe konkurrenter eller mindre start-ups, der arbejder i den niche-del, som man vil ind i.
– Fitbit Charge 2 test – bedre form via spilelement
Pebble har fundet sin egen lille niche i smartwatch markedet, men bliver presset af giganter som Apple, Google, Samsung og Sony. Pebble har sin egen softwareplatform, men understøtter en lang række af populære motion og musik apps.
– Pebble smartwatch klar i anden generation
Nu forlyder det, at Fitbit vil købe Pebble og de skulle være så langt i forhandlingerne, at beløbet er fundet. Hverken Fibit eller Pebble vil kommentere noget, men beløbet bliver ikke særlig stort i følge The Intercept’s kilder.
Pebble kan bestemt mærke konkurrencen fra Apple’s Watch og Google’s Android Wear. I tredje kvartal faldt Pebble’s salgstal med 52 procent i forhold til samme periode sidste år.
– Blokering af Apple Watch konkurrent var en fejl
Så selvom fans af Pebble måske ikke er vild med idéen om opkøbning kan det ende med at rede virksomheden, dens produkter og dens fremtid.
Pebble startede med at få 20 millioner dollars gennem crowdfunding og kickstartede interessen for smartwatch.
Mere til historien
Apple står for næsten 40 procent af smartwatchmarkedet. I USA ejer 15 procent et Wearable, Australien næsten 14 procent, men EU og Storbritannien kun 8,1 procent. Tallene er fra juli 2016.