Sony Xperia X Compact – en ny kompakt smartphone

Xperia X har fået en lillebror. Mød Sony Xperia X Compact. Godt kamera og god skræm, der fylder mindre i lommen.

Sony Xperia X Compact (Foto: Sony)

Sony Xperia X Compact (Foto: Sony)

Sony har haft salgsmæssig succes med deres Compact-modeller, men efter introduktionen af den nye X-serie tidligere på året, var der ingen klare meldinger omkring endnu en model i den begrænsede størrelse. Før nu!

Sony Xperia X Compact blev introduceret ved IFA-messen i Berlin. Telefonen udmærker sig ved, at være en smule anderledes end forgængerne i Compact-serien

Skærmen på de 4,6 tommer (HD) er bibeholdt, men det er ikke processoren fra topmodellen, der sidder i telefonen. X Compact har derimod Qualcomm Snapdragon 650 processor, hvilket er samme type, som der sidder i Sony Xperia X.

Den har 3 GB RAM og 32 GB hukommelse. Hvis du har brug for mere plads, kan der udvides med 256 GB via MicroSD-kort.

 – Sony Xperia XZ – mød den nye X-topmodel

Størrelser på X Compact og Z5 Compact

Xperia X Compact129 x 65 x 9,5 mm (135 gram)
Xperia Z5 Compact127 x 65 x 8.9 mm (138 gram)

Nyt kamera

Du får i denne telefon det samme kamera, som det fra den nye topmodel Sony Xperia XZ. Det er 23 megapixels (1/2.3”) opløsning og med såkaldt ”Triple image sensing”.

Det er et kamera, der ved siden af den normale optik, gør brug af laser-autofokus og en RGBC-IR sensor. Denne kan optimere på hvidbalancen hvilket skulle give bedre billeder.

Sony har fremvist nogle testbilleder taget med det foregående kamera fra Xperia X samt den nye Triple image sensing-teknik, og resultatet kan godt ses. Spørgsmålet er, hvor meget det reelt betyder i dagligdagen.

 – Sony: Disse enheder får Android 6.0 Marshmallow

Telefonen har desuden optimeret billedstabilisering, og er, sammen med Xperia XZ, den første telefon i verden med stabilisering på fem akser.

Designet på Compact-telefonen er ændret lidt. Telefonen er pænere end den foregående Z5 Compact, men stadig en smule buttet at se på. Den følger den nye designlinje fra Xperia XZ.

Ny batteri-lade teknologi

X Compact kommer med Adaptive Battery Charge. Det betyder, at batteriet kun lades til 90 procent, for at beskytte battericellerne, så batteriet holder længere, set over telefonen levetid. Ud fra analyse af brugerens adfærd, vil systemet forsøge, at ramme så tæt på de 100 procent som muligt, inden telefonen tages i brug.

Hvis du konsekvent deaktiverer denne ladefunktion, vil systemet over tid, holde op med at bruge den.

Opladning sker via USB Type-C.

Ud fra brugsanalyse forsøger systemet at holde sig så friskt og hurtigt som muligt. Det sker ved at slette apps fra RAM-hukommelsen, der ikke bliver brugt. I modsætning til tredjeparts-apps fjerner denne altså ikke alt fra hukommelsen, men kun det som alligevel ikke skal bruges.

Qualcomm Quick Charge 3.0 er understøttet, men det er kun en standardoplader der findes i salgspakken.

Android 7.0 Nougat på vej

Når Xperia X Compact når forretningerne bliver det med Android 6.0 Marshmallow, men Sony lover, at udsende en opdatering til 7.0 Nougat. En dato er aktuelt ikke offentliggjort.

Du vil kunne købe Sony Xperia X Compact i farverne ”Mist Blue”,”Universe Black” og ”White”.

 – Sony Xperia XZ og X Compact – pris og tilgængelighed

Salget starter i Danmark den 14. september 2016 til en pris, uden abonnement, på 3.499 kroner.

Hovedspecifikationer på Xperia X Compact

– Skærm: 4,6” HD 720p
– Processor: Qualcomm Snapdragon 650 (64 bit)
– RAM: 3 GB
– Hukommelse: 32 GB (MicroSD-kort op til 256 understøttet)
– Fingeraftrykslæser i powerknappen
– Kamera: 23 megapixels (1/2.3”)
– Frontkamera: 13 megapixels (F2.0)
– Batteri: 2.700 mAh (Qualcomm Quick Charge 3.0)
– Mål: 129 x 65 x 9,5 mm
– Vægt: 135 gram
– Android 6.0 Marshmallow

Mere til historien

Som tilbehør vil du kunne købe Style Cover Touch (SCTF10/20). Det er et gennemsigtigt cover, hvor telefonen kan betjenes direkte gennem den transparente overflade.

Sony WF-1000XM6: Smartere end nogensinde før, men er det nok?

TEST: Sony WF-1000XM6 bygger videre på en stærk serie med forbedret støjreduktion, bedre opkald og finpudsede funktioner – men det er stadig små skridt frem.

(mere…)
Sony Xperia 1 VIII: Vildt AI-kamera og 2 dages batteritid

Sony skruer helt op for specifikationerne med deres nye topmodel. En enorm kamerasensor, Snapdragon 8 Elite og det elskede jackstik gør Xperia 1 VIII til en unik powerhouse for både fotografer og lydentusiaster. Se prisen her.

(mere…)
Sony Xperia 1 VIII: Nyt design og en voldsom prisstigning

Sony er klar med den hidtil største satsning i Xperia-serien. Den 13. maj lander Xperia 1 VIII, der bryder med årtiers designtradition og introducerer professionel kamerateknologi – men prisen ligner noget, vi aldrig har set før på en smartphone.

(mere…)
Sony Inzone: Ny 540 Hz gamingskærm og let headset til gamere

Sony udvider Inzone-serien med gaming-skærmen M10S II og det fjerlette headset H6 Air. Se specifikationer og priser her.

(mere…)
Sony PS-LX5BT: Ny pladespiller med trådløs lyd

Glem kablerne: Sony lancerer to nye pladespillere, der lader dig streame lyden fra dine vinylplader direkte til højttalerne.

(mere…)
Slut med Sony TV som vi kender dem: TCL overtager

I en overraskende manøvre har Sony solgt kontrollen over deres ikoniske TV-division og Bravia-brandet til TCL.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram