Philips klar med en tandbørste til ”mobilen”
Oral-B har en tandbørste, hvor der er en applikation til iPhone og nu er Philips også klar med en tandbørste, samt applikation.
– ”Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder…” er noget af en sang, som de fleste af os formentlig kan nikke genkendende til. Og tandbørstning var engang noget, som foregik manuelt – indtil den elektriske tandbørste så dagens lys.
Men den elektriske tandbørste er i dag ikke blot ”en elektrisk tandbørste”, den er nemlig også blevet taget et skridt videre.
– Oral-B Genius – børst tænder med din smartphone
Vi har tidligere skrevet om Oral-B, der har lanceret flere tandbørster, som med hjælp fra en applikationen på telefonen kan analyserer og holde øje med om din tandbørstning er god nok. Og nu er Philips klar med et lignende produkt.
Philips har nemlig lanceret deres nye elektriske tandbørste, som via Bluetooth kan forbindes til iPhone. Dermed analyserer den din tandbørstning, så alle tænder bliver børstet tilfredsstillende og ikke for hårdt.
– Oral-B Genius – pris og tilgængelighed i Danmark
Oral-B lancerede deres første smartphone-forbundne tandbørste tilbage i 2014. Mens det altså er den første fra Philips.
Philips tandbørsten hedder ”Sonicare Flexcare Platinum Connected” og kan købes fra midten af juli måned. Det er uvist om den kommer på det danske marked, samt hvad prisen vil blive.
Mere til historien
Det er i skrivende stund uvist om Philips ”Sonicare Flexcare Platinum Connected” også fungerer med Android-enheder. Du kan læse mere om Philips Sonicare Flexcare Platinum Connected på Philips hjemmeside.