Telia og Telenor kører nu 4G på 2.100 MHz

Telia og Telenors netværk refarmer 2.100 MHz frekvensbåndet til 4G LTE. Pensionen nærmer sig for 3G-nettet.

Opdateret 3. maj 2016 med en præcisering – se afsnit med rød skrift. 

I den evige kamp for mere kapacitet har TT-netværket, der er Telia og Telenors fælles radionetværk, taget et “nyt” frekvensbånd i brug til 4G. TT-netværket har valgt at refarme – det tekniske ord for at genbruge – dele af 2.100 MHz frekvensbåndet, som tidligere udelukkende blev brugt til 3G.

Mobilmast telemast

Mobilmast i Jylland (Foto: MereMobil.dk)

Efterhånden skifter flere og flere danskere deres gamle 3G smartphone ud med en ny 4G LTE kompatibel smartphone. Samtidig begynder taletrafikken, efter introduktionen af Voice over LTE, også at flytte sig fra 2G/3G netværkene over til 4G.

Telenors netværksdirektør, Peter Ditlev Nødbak, fortæller til MereMobil.dk, at trafikken på teleselskabets 3G-netværk er begyndt at falde, og det er derfor nødvendigt, at tilføje ekstra kapacitet til selskabets 4G LTE netværk efterhånden som hovedparten af datatrafikken bliver afviklet via 4G.

3G er moden til pension

Både 2G og 3G mobilnetværkene belastes altså mindre og mindre, og refarmingen af 2.100 MHz frekvensbåndet, der tidligere udelukkende har været benyttet til 3G, er et tydelig tegn på, at 3G for alvor er på vej på pension. Senest i år 2021 forventer netværksdirektøren, at 3G nettet bliver lukket og slukket for Telenors vedkommende.

2.100 MHz frekvensbåndet er et spændende frekvensbånd, da det er afsat til 3G mobiltelefoni i hele EU samt dele af Asien. Da frekvensbåndet allerede er afsat til mobiltelefoni i disse områder, så er det oplagt, at 2.100 MHz frekvensbåndet i fremtiden bliver refarmet i stor stil til 4G LTE.

På mange måder minder 2.100 MHz om 1.800 MHz frekvensbåndet, som er det frekvensbånd, der globalt er det mest benyttede frekvensbånd til 4G LTE. 1.800 MHz frekvensbåndet blev tidligere brugt til 2G-mobiltelefoni, og også dette frekvensbånd er i stor stil blevet refarmet til 4G LTE.

Mere kapacitet og højere hastigheder

TT-netværket råder over 2 x 30 MHz parrede frekvenser i 2.100 MHz frekvensbåndet, som altså tidligere udelukkende blev brugt til 3G. Derudover benyttes også 900 MHz frekvensbåndet til 3G.

Peter Ditlev Nødbak fortæller til MereMobil.dk, at TT-netværket i første omgang refarmer 10 MHz af 2.100 MHz frekvensbåndet, som fremover skal bruges til 4G LTE for at øge kapaciteten i mobilnetværket. På et senere tidspunkt vil dette blive udvidet til 15 eller 20 MHz.

Aggressiviteten af refarmingen afhænger ifølge netværksdirektøren af terminal-penetration (antal 4G LTE kompatible smartphones i netværket), trafikmængden på 3G, men også resultatet af den kommende 1.800 MHz auktionen spiller ind i regnestykket.

TT-netværket råder også over 2 x 40 MHz på 2.600 MHz frekvensbåndet, men udbygningen og refarmingen af 2.100 MHz frekvensbåndet er, ifølge Peter Nødbak, mere rentabel på nuværende tidspunkt.

Kunderne bemærker det ikke

Et stort antal smartphones understøtter allerede 4G LTE på 2.100 MHz, og Telenors kunder vil ikke umiddelbart bemærke, at forbindelsen kører over det nye frekvensbånd – udover at forbindelsen selvfølgelig fungerer som forventet.

Udnyttelsen af 2.100 MHz frekvensbåndet er primært et kapacitetsmæssigt tiltag, mens det landsdækkende 800 og 1.800 MHz 4G LTE netværk sørger for den primære radiodækning. 2100 MHz er altså et sekundært netværk, som skal sørge for tilstrækkelig kapacitet i netværket.

Refarmingen af 2.100 MHz frekvensbåndet er landsdækkende, og det er således ikke kun storbyerne eller sommerhusområderne, som kommer til at få glæde af den øgede kapacitet. Det bliver dog primært i de større byer, da det også er her presset på kapaciteten er størst.

TT-netværket har startet refarmingen, og i første omgang bliver 350 sites opgraderet/refarmet

Tilføjet 3. maj 2016: Telenor præciserer, at udvidelsen af 2.100 MHz frekvensbåndet også vil have en indvirkning på selve radiodækningen, og udvidelsen er derfor ikke udelukkende kapacitetsmæssig, som det fremgår i artiklen. Flere af de opgraderede sites har ikke tidligere haft 4G LTE, og kunderne bør derfor bemærke bedre dækning i områderne omkring masterne.

Mere til historien

LTE på 2.100 MHz udnyttes allerede i et par andre lande. Telenors Thailandske datterselskab, Dtac, udnytter allerede i stor stil 2.100 MHz frekvensbåndet til at levere 4G LTE til store dele af Thailand.

Norlys Mobil erstatter “Telia”

Snart forsvinder "Telia" fra displayet hos Telia-kunderne.

(mere…)
Telenor taber mobilkunder og millioner

Telenor Danmark har store forventninger til 5G.

(mere…)
Det nye Telia: Kunderne skal betjene sig selv

I det nye Telia, der kommer til at hedde Norlys, er kunderne mere på egen hånd.

(mere…)
Norlys’ køb af Telia er en realitet

Telia Danmark er en del af Norlys. Købet af teleforretningen er nu en realitet.

(mere…)
Grønt lys: Norlys opsluger Telia

Onsdag kom den længe ventede meddelelse om, at Norlys’ opkøb af Telias danske forretning er godkendt.

(mere…)
Teleselskaber lægger op til megafusion

De danske teleselskaber står foran store investeringer i forsyningssikkerhed og kritisk infrastruktur, mener topchef.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram