Lenovo nu klar med smartphone i Danmark – mød K5

Lenovo er til stede på det danske marked med de tidligere Motorola-telefoner i Moto-serien, men nu også med Lenovo K5. Se pris og tilgængelighed her.

Lenovo K5 (Foto: Lenovo)

Lenovo K5 (Foto: Lenovo)

Denne uge byder på lanceringen af Lenovo K5 på det danske marked. Lenovo K5 kommer med en skærm på 5 tommer med en opløsning på 1080 x 1920 pixels og 441ppi, 1.4 quad-core Qualcomm Snapdragon 415 processor, kamera på 13 megapixels med autofokus, 5 megapixels frontkamera, dual-SIM, 32 GB microSD-kort og et batteri på 2.750 mAh, der kan udskiftes. Telefonen kommer desuden med Android 5.1 Lollipop.

Lenovo er en de større smartphone-producenter på verdensplan og har længe været i Top 5, hvilket de dog i 2016 ikke længere er, da OPPO og Vivo har indtaget 4. og 5. pladserne efter Samsung, Apple og Huawei. Men trods deres popularitet i andre dele af verden, så har de endnu ikke været tilstede på det danske marked.

I 2014 var meldingen til MereMobil.dk, at de endnu ikke vidste hvornår det ville være muligt, at lancerer smartphones i Danmark eller andre lande i Vest Europa. Og det er det altså nu blevet. Lenovo K5 er den første smartphone under brandet Lenovo. Men efter købet af Motorola er de også tilstede på markedet med Moto-serien.

Lenovo dropper ikke Moto G og Moto E

– ”I forbindelse med lanceringen af Lenovo K5 i Norden vil vi nu gå på markedet med to forskellige varemærker. Med smartphone-mærkerne Lenovo og Moto kan vi tilbyde et stort udvalg af produkter til forskellige kundesegmenter,” siger Joakim Liljedahl, der er Head of Marketing for Lenovo Mobile Business Group i Nordeuropa.

Lenovo K5 kommer eksklusivt i handlen hos Elgiganten og kan allerede nu findes i butikkerne og på deres webshop.

 – Lenovo: Nye Motorola-telefoner afsløres i juni

– ”Lenovo er på kort tid blevet et af vores bedst sælgende varemærker i Elgiganten. Kunderne er glade for at få så stor værdi til en konkurrencedygtig pris. Derfor føltes det ret naturligt for os at være med fra starten, da Lenovo meddelte, at de nu kan tilbyde smartphones efter samme vindende opskrift,” siger Torfinn Schau Halvorsrud, der er Sales Director Telecom Nordic Retail

Lenovo K5 har en vejledende udsalgspris på 1.595 kroner uden abonnement, men kan faktisk i skrivende stund fås til 1.495 kroner uden abonnement på Elgigantens hjemmeside.

Mere til historien

I januar 2014 solgte Google Motorola til Lenovo for 2,9 milliarder dollars.

Læs også:

Hvem er verdens største smartphone-producent?


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.