Game Over for Xbox 360 – produktionen indstilles
Microsoft har sagt Game Over til Xbox 360, og produktionen af den populære spilkonsol Xbox 360 stoppes.
Microsoft har valgt, at stoppe produktionen af den populære Xbox 360-spilkonsol, som er blevet solgt i mere end 80 millioner.
Xbox 360 har været på markedet længe, da den kom i produktion helt tilbage i 2005 og siden også er blevet ”afløst” af Xbox One. Xbox 360 er dog fortsat den bedst sælgende spilkonsol fra Microsoft til dato. Xbox One er siden november 2013 ”kun” solgt i lige over 19 millioner eksemplarer.
– Microsoft har solgt 19 milloner Xbox One
Microsoft og Sony har i mange år siddet på markedet for spilkonsoller, hvor Xbox 360 også har konkurreret mod PlayStation 3. Det skriver Business.dk.
– PlayStation 4 på vej i 4K Virtual Reality udgave
Det er dog fortsat muligt, at købe Xbox 360 da Microsoft sælger ud af lageret. Så det er ikke helt umuligt at få et eksemplar, selvom produktionen indstilles.
Danskerne har generelt haft en forkærlighed for PlayStations, da flere danske hjem har en PlayStation i forhold til Xbox.
Mere til historien
Det var i øvrigt med Xbox 360, at Microsoft sendte deres udstyr Kinect-udstyr på markedet, hvor man kan ”styre” spil osv. via ens egen krop og dermed være lidt aktiv mens man spiller. Faktisk kan man endda få Nike+ Kinect Training til Xbox 360, så er der rig mulighed for at lave personlig træning derhjemme.