Skærmen på LG G5 er ”always on”
Topmodellen G5 kommer med en skærm der i princippet altid er tændt, oplyser LG.
LG varmer op til præsentationen af LG G5. I et opslag på Facebook fortæller de, at skærmen på LG G5 altid er tændt – ”Always On”. Idéen er, at man hele tiden kan se notifikationer samt klokken / datoen uden at tænde skærmen helt op.
LG skriver: ”Never go asleep while others do. LG G5, Always ON”. Dermed bekræftes LG G5 endnu engang som navnet for produktet.
Nu ved jo endnu ikke hvilken skærmtype LG har valgt til G5’eren, men bruges der en OLED-type vil altid-tændt funktionen ikke bruge ret meget strøm, da OLED ikke gør brug af baggrundsbelysning, men i stedet kan nøjes med, at tænde de pixels der er brug for, frem for hele skærmen som tilfældet er med LCD-skærme.
Always On på LG G5 minder meget om de muligheder der gives på LG V10 vi har testet. Her vises de basale informationer dog ikke på den store skærm, men på en lille ekstraskærm placeret i toppen.
– TEST: LG V10 er sikkert kørt
LG G5 bliver præsenteret søndag den 21. februar 2016 ved Mobile World Congress i Barcelona, hvor vi bliver meget klogere på, hvad G5 formår i praksis.
En lille detalje er udtrykket ”Always On Display” som er en term Samsung har indsendt en patentansøgning på. Denne er dateret 2. februar 2016 hos US Patent and Trademark Office. Nu bliver det spændende om de to sydkoreanske rivaler skal i retten for at slås om udtrykket.
Vi har tidligere set telefoner, hvor skærmen viser basisinformationer, uden skærmen er helt tændt.
Mere til historien
Selvom LG aktuelt ikke har så styr succes er det alligevel lykkedes dem, at sælge godt 60 millioner smartphones i 2015.