Apple: Ja, vi spærrer din iPhone ved uautoriseret reparation

Error 53 fremkommer hvis der er foretaget uautoriseret reparation af iPhone, hvor f.eks. Touch ID sensoren er udskiftet. Apple bekræfter spærringen af telefonen.

Danske Bank har gjort det muligt at logge ind med Touch ID på iOS-enheder i mobilbanken og på MobilePay (Foto: Danske Bank)

Touch ID komponenterne skal valideres af Apple for at fungere. (Foto: Danske Bank)

Siden fredag (5/2-16) er artikler om, at Apple med vilje ødelægger kundernes iPhones, løbet som en steppebrand hen over både tech- og brede medier.

Årsagen er en udtalelse fra en unavngiven Apple talsperson, som overfor Money bekræfter Apples nyeste procedure. Udmeldingen har efterfølgende været citeret i blandt andet The Guardian ligesom Ekstra Bladet også har behandlet sagen.

På MereMobil.dk fortalte vi første gang om sagen i oktober 2015.

Uautoriseret reparation kan ødelægge din iPhone

Apple kommenterer yderst sjældent på mediehistorier, og hvis de gør, sker et aldrig med navn. Det er altid en ”unavngiven talsperson”, hvilket gør et statement yderst vanskeligt at validere.

Det siger Apple om ”error 53”

Hovedpunkterne i udtalelsen, som vi ikke kan bekræfte validiteten af, er:

– Fingeraftrykslæseren Touch ID er beskyttet af et sikkert element, som er unikt parret til Touch ID sensoren i iPhone og iPad.

– Når en iPhone bliver serviceret på et autoriseret Apple serviceværksted tjekkes der for ændringer, som påvirker Touch ID sensoren, hvorefter parringen, efter servicen, bliver valideret (og aktiveret) igen.

– Parringen af sikkerhedselementet med Touch ID sensoren sørger for at funktioner i iOS som relaterer sig til Touch ID forbliver sikre.

– Hvis der monteres en, ikke valideret, Touch ID sensor, kan sikkerhedselementet kompromitteres. Når iOS detekterer sensoren og sikkerhedselementet ikke er valideret, eller parringen har fejlet, bliver Touch ID, inklusive Apple Pay, deaktiveret så enheden forbliver sikker.

– Når en iPhone serviceres af et uautoriseret værksted kan originale skærme, eller andre invalide komponenter, som påvirker Touch ID, også få sikkerhedstjekket til at fejle. Ved en opdatering eller gendannelse, bliver der udført flere sikkerhedstjeks hvorefter ”error 53” vises.

Lav nu backup før service!

Du bestemmer selv hvorvidt du vil få din telefon serviceret hos et autoriseret Apple værksted eller et uautoriseret, men uanset hvad du vælger, så tag en fuld backup af enheden inden du afleverer telefonen.

Skulle du få telefonen retur med ”error 53” er dine data låst til enheden, og kan ikke hentes ud igen. Med andre ord. Dine data er taget som gidsel af Apple, da der ikke er nogen vej ind til dataene.

Hvis du går til et autoriseret Apple værksted med en telefon der viser ”error 53”, bliver den, mod betaling, sendt til ombytning. Du får altså en telefon retur fra Apple, men ikke din telefon med dine data. Der er tale om en ombytningsenhed, og dine data i telefonen er væk.

TIP: Sådan laver du backup af iPhone eller iPad

CNET Update om Error 53

Mere til historien

Hvis du får telefonen tilbage fra uautoriseret reparation, så lav en frisk backup inden du opdaterer telefonen til nye versioner af iOS-systemet. En iPhone (eller iPad) kan godt se funktionel ud efter reparation, men hvor ”error 53” først viser sig efter en softwareopdatering eller gendannelse af enheden.

Læs også:
TIP: Sådan undgår du at blive Siri-hacket
Tjek disse 5 ting før du køber en brugt iPhone

Ingen planer om ny iPhone Mini

RYGTE: Apple har ingen planer om at udgive en ny iPhone Mini.

(mere…)
RCS: Lang ventetid på ny iPhone-funktion

Her får du en status på, hvornår iPhone i Danmark får RCS-beskeder.

(mere…)
Stor Apple-event på vej – her er vores forventninger

Her er hvad vi forventer af Apples store juni-event

(mere…)
AirPods Pro 2 udvider med høreapparatsfunktion til flere lande

Apple bringer nu deres avancerede høreapparats-funktioner til endnu flere lande.

(mere…)
Apple inviterer til WWDC 2025

Apple er klar med datoerne for den årlige udviklerkonference, hvor vi normalt får smugkig på kommende hard- og software.

(mere…)
Apple Music åbnes nu for DJ’s – DJ with Apple Music

Nu kan DJ’s få adgang til Apple Music direkte fra DJ-software og pulte. Initiativet hedder ”DJ med Apple Music”.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
24 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2025 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram