Flest downloads i Google Play… Størst indtjening i App Store
Android-brugere downloader dobbelt så mange applikationer, som iOS-brugere, men alligevel er det iOS-applikationer, der indtjener flest penge til udviklerne.
Der er stor forskel på mobilbrugernes adfærd og en af forskellene ses på de forskellige styresystemer, hvor Android og iOS er størst.
Analysefirmaet App Annie er klar med en årsrapport, der viser, at selvom der klart downloades flere applikationer af Android-brugere i Google Play Store end iOS-brugere gør i Apples App Store, så er indtjeningen stadigvæk størst på iOS-applikationer.
– Prisen på apps i App Store stiger – Danmark går fri
I 2015 blev der downloadet dobbelt så mange applikationer i Google Play Store, som i Apples App Store, ifølge App Annie. I øvrigt blev der i 2013 downloadet nogenlunde samme antal applikationer i de to populære applikationsbutikker.
Men iOS-applikationerne er altså de mest indtægtsgivende for udviklerne. I 2014 var indtægten 70 procent større i App Store end i Google Play Store, mens forskellen i 2015 er steget yderligere og nu er på 75 procent. Så selvom antallet af downloads i Google Play er vækstet med 100 procent, så er det altså overraskende nok også en realitet at indtjeningen i Apples App Store er steget.
– Dansk secondhand-app satser på udlandet
Det kinesiske marked er stort
På opgørelserne fra App Annie ses det tydeligt, at det kinesiske marked er et stort og vigtigt marked for smartphone-producenterne. Og det er også tydeligt at se, at Apple for alvor har fået fat i kineserne efter, at salget af iPhones efter længere tid kom på det kinesiske marked.
– Tim Cook: Tag det roligt – det går godt i Kina
Dermed kan man altså konkludere, at selvom der er langt flere Android-brugere på verdensplan, så bruger de lige knap deres applikationer ligesom meget som iOS-brugere – og ellers vil de i hvert fald helt benytte de gratis applikationer.
Du kan læse mere om App Annies årlige rapport her.
Mere til historien
Det danskudviklede mobilspil, Subway Surfers, er af App Annie blevet “kåret” til årets mest downloadede mobilspil 2015 på verdensplan.