Mobilbetaling slog ikke rekord på Black Friday
Mobilbetaling blev flittigt brugt på Black Friday, men hvor Dankort slog rekord, skete det ikke for mobilbetaling.
Mange webshops oplevede rekordomsætning og rekordbesøg på Black Friday, hvilket formentlig betyder de handelsdrivende også næste år vil afholde Black Friday.
– Danskerne gik elektronik-amok på Black Friday
Det blev også til den største Dankort omsætning nogensinde på én enkelt dag i fredags.
– ”Alle forbrugsrekorder blev nemlig slået i fredags, der også bød på den største Dankort omsætning nogensinde på én enkelt dag, viser tal fra Nets. Danskerne købte ind for 1.983 millioner kroner med Dankort,” det skriver Dansk Erhverv.
Og mobilbetalingen kunne også næsten sætte rekord, dog blev Black Friday ikke helt ”all time high” for MobilePay, selvom der blev omsat for 122 millioner kroner fordelt på 465.000 transaktioner. Rekorden er stadigvæk 30. oktober 2015.
– Danskerne overfører i rask væk penge på MobilePay
– ”For MobilePay Online blev omsætningen tredoblet på Black Friday i forhold til en normal dag. I alt havde vi 13.500 handler med MobilePay Online,” lyder det fra Peter Kjærgaard i Danske Banks presseafdeling til MereMobil.dk.
Forventningerne til mobilbetalingen i julehandlen er også høje.
– MobilePay lader dig skifte mellem flere betalingskort
– ”Jeg har ikke noget sikkert bud på julemåneden. Men det er nok ikke usandsynligt, at vi for første gang går over 10 millioner transaktioner denne måned,” slutter Peter Kjærgaard.
MereMobil.dk har bedt Swipp om oplysninger vedrørende forbruget af tjenesten på Black Friday, men Swipp har ikke besvaret vores henvendelse.
Mere til historien
Danske Bank reklamerer i december måned med, at man kan vinde sit køb tilbage. Hvis man betaler med MobilePay i Bilka, Rema 1000 eller Sport24 i december måned, så er man automatisk med i konkurrencen om at vinde købet retur. Der trækkes vindere hver eneste dag.