Telenor lancerer Carrier Aggregation

Nu kan der snart surfes med 300 Mbit/s på Telenors mobilnetværk, og endnu højere hastigheder er inden for rækkevidde.

Danskerne har stor appetit på mobildata, og bare siden nytår er datatrafikken i Telenors mobilnetværk steget med hele 46 procent. Væksten i dataforbruget stiller store krav til teleselskaberne om hele tiden at udvide kapaciteten i mobilnettet, så ”digitale trafikpropper” undgås. For at undgå mangel på kapacitet opgraderer Telenor med Carrier Aggregation i landets største byer. Det skriver Telenor i en pressemeddelelse.

Telenor logo

Telenor (Foto: MereMobil.dk)

Carrier aggregation er en 4G LTE teknologi, hvor man kan bundle to eller flere frekvensblokke sammen til at fungerer som én stor bred digital motorvej. 4G LTE kan som udgangspunkt levere teoretiske datahastigheder på op til 150 Mbit/s på en frekvensblok á 20 MHz.

 - Hvad er carrier aggregation? Sådan bliver mobilnettet hurtigere

Telenor opgraderer i år med 2CA, som er den version af carrier aggregation, hvor teleselskabet bundler to frekvensblokke på hver 150 Mbit/s sammen. De to frekvensbånd giver derefter mulighed for at levere op til 300 Mbit/s, hvis brugerens enhed (smartphone, router eller modem) understøtter LTE kategori 6. I første omgang opgraderes 100 af Telenors mobilmaster med 2CA carrier aggregation inden udgangen af i år, og 400 flere master følger efter i første kvartal af 2016.

3CA i 2016

Men opgraderingen stopper ikke her, og Telenor har allerede løftet sløret for 3CA, hvor teleselskabet bundler tre frekvensblokke á 20 MHz båndbredde sammen. I samarbejde med Intel indleder Telenor nemlig allerede nu tests af tredobbelt carrier aggregation (3CA). Med 3CA stiger den teoretiske hastighed til 450 Mbit/sekund. Telenor forventer at kunne give kunderne adgang til 3CA på udvalgte steder i de største danske byer inden udgangen af 1. kvartal 2016.

Ifølge Telenor handler 3CA dog ikke så meget om at kunne levere mobile datahastigheder på flere hundrede megabit i sekundet, men mere om at udvide båndbredden, så mobilkunderne får gode gennemsnitlige datahastigheder. TV- og videotjenester lægger nemlig et stadigt større pres på kapaciteten i mobilnettet forklarer Telenors netværksdirektør i pressemeddelelsen:

- “Kundernes forbrug af mobildata stiger med voldsom fart, fordi flere og flere får smartphones, og fordi mange ser tv og video via mobilt bredbånd, når de er på farten. For at holde trit med kundernes behov skal vi løbende finde nye måder at øge båndbredden på. Tredobbelt carrier aggregation giver flere spor på den digitale motorvej og kan derfor bidrage til at fastholde den gode kundeoplevelse på mobilt bredbånd, selvom der kommer flere og flere ’trafikanter’ i nettet. Samtidig er det et skridt på vejen mod 5G,” udtaler Telenors netværksdirektør Peter Nødbak.

Samarbejde med Intel

Telenor Danmark tester sammen med Intel en ny teknologi, som giver flere spor på den digitale motorvej og dermed gør 4G-mobilnettet klar til at håndtere danskernes stærkt stigende forbrug af mobildata. Telenor og Intel samarbejder i forvejen i Virtuoso-projektet, der sammen med Aalborg Universitet og Anite, med støtte fra Innovationsfonden, blandt andet forsker i fremtidens standarder for mobilt bredbånd. I kraft af dette samarbejde kan Telenor og Intel teste nye features før de bliver kommercielt tilgængelige.

- “Samarbejdet med Telenor giver Intel en god mulighed for tidlig testning af nye avancerede features til fremtidens mobilkommunikation. Eksempelvis har vi igennem samarbejdet med Telenor adgang til at teste 3CA på live netværksudstyr og under kontrollerede forhold. Dette er en vigtig del af Intels overordnede verifikationsproces for at opnå en hurtigere modning af den nyeste mobilteknologi, inden vi leverer løsningerne i vores chipsets,” siger administrerende direktør ved Intel Mobile Communications i Aalborg, Per H. Christensen.

Mere til historien

For at få glæde af carrier aggregation skal man have en smartphone, der understøtter de nyeste standarder. De fleste af de nyeste smartphone-modeller understøtter 2CA. 3CA forventes at blive lanceret i 2016.

Kan 3 overhale Telenor?

3 har slået Telia, men kan de presse sig foran Telenor? Ja, siger en teleanalytiker.

(mere…)
Her Danmarks bedste og dårligste mobilnet

TDC har det bedste mobilnet i Danmark, mens teleselskabet 3 overrasker positivt. Telia skraber bunden på flere parametre.

(mere…)
Telenor og Telia udvider 5G-nettet

Udrulningen af 5G forsætter og 3G lukkes. Her er seneste nyt om Telenor og Telias netværk.

(mere…)
Telia og Telenor siger farvel til 3G

Telia og Telenor siger endegyldigt farvel til 3G-netværket i slutningen af sommeren 2022. I stedet sættes der tempo på 5G-udrulning og opgradering.

(mere…)
TDC NET: 4 Gbit/s download over mmWave

Med 5G over mmWave kan man downloade rigtigt hurtigt viser ny test gennemført af TDC NET og Ericsson. 4 Gbit/s er rundet.

(mere…)
Der kommer turbo på 5G i 2022

2021 blev året, hvor 5G for alvor blev udrullet i Danmark. 2022 bliver året, hvor 5G bliver 'mainstream' og med turbo på hastigheden.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2022 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram