Pas på USB Type C adaptere – de kan skade din elektronik

Du skal passe på, når du køber kabler og adaptere, som skal omdanne det nye USB Type C-stik til andre USB-stik. Disse kan nemlig beskadige dine produkter.

Foto: Benson Leung

Foto: Benson Leung

Det nye smarte og vendbare USB-stik, der hedder USB Type C-stik, ses efterhånden i flere og flere enheder.

Og der er da også mange fordele ved det nye stik.

 – USB Type-C – det nye USB-stik kan vende begge veje

Men hvis du køber nye kabler og adaptere så du kan omdanne et USB Type C-stik til de ”almindelige”, skal du være opmærksom. Sådan lyder opfordringen fra Benson Leung, der er ingeniør ved Google, i et opslag på hans Google+ profil.

Benson Leung har nemlig kigget nærmere på forskellige kabler og adaptere, som man kan købe online og resultatet er ikke positivt. Dette skriver han selv nærmere om på Amazon.com.

Leung har testet 31 kabler, hvoraf 11 af disse ikke lever op til de krav, som der er sat, hvilket er yderst problematisk.

OnePlus Type-C adapter (Foto: OnePlus)

OnePlus Type-C adapter (Foto: OnePlus)

Eksempelvis kan det betyde, at kablet trækker flere ampere igennem end det egentlig må, så der sendes en større mængde strøm fra eksempelvis computeren til telefonen. Det kan resulterer i ødelagte USB-porte.

Du kan se resultaterne fra Benson Leungs tests her.

Mere til historien

En af de producenter, som Benson Leung advarer mod, og som ikke følger retningslinjerne, er OnePlus. De sælger en Micro USB til USB Type C-adapter og et 1,5 meter kabel fra USB-A til USB Type C. Og Leung advarer mod dem begge til brug i Chromebook Pixel, Nexus 5X eller Nexus 6P.

Tags: ,

Om MereMobil.dk

MereMobil.dk er et specialmagasin om smartphones, tablets og udviklingen i mobilbranchen, grundlagt af mobilekspert John G. Pedersen.