Surface Pro 4 – ny tablet fra Microsoft

En ny Surface er på vej fra Microsoft – mød her Surface Pro 4, der ifølge Microsoft kan erstatte din bærbare computer.

Microsoft Surface Pro 4 (Foto: Microsoft)

Microsoft Surface Pro 4 (Foto: Microsoft)

En ny Surface Pro har set dagens lys – navnet er Surface Pro 4. Og det er den hidtil tyndeste og letteste af sin art med dens ”tykkelse” på 8,4 mm.

Skærmen er en 12,3 tommer PixelSense skærm, hvilket også gør Surface Pro 4 til en konkurrent til den kommende iPad Pro.

 – iPad Pro på 12,9 tommer er en realitet

I forhold til forgængeren, Surface Pro 3, så er Surface Pro 4 30 procent mere kraftfuld, men trods dette er den også mere støjsvag.

Foruden den nye tablet, så er Microsoft også klar med et nydesignet tastatur til herligheden, der lyder navnet Surface Pro 4 Type Cover. Det nye tastatur er også kompatibelt med Surface Pro 3 – og leveres også i en variant med fingeraftrykslæser til hurtig og sikker login med Windows Hello.

Ved hjælp af Surface Pro 4 Type Cover kan du forvandle Surface Pro 4 fra en tablet til en bærbar computer på få sekunder.

 – Surface Book – endelig en ordentlig Microsoft bærbar

Specifikationer på Surface Pro 4

Microsoft Surface Pro 4 (Foto: Microsoft)

Microsoft Surface Pro 4 (Foto: Microsoft)

Den nye Surface Pro 4 kommer med en 12,3 tommer PixelSense skærm med en opløsning på 2.736 x 1.824 (267ppi), Intel HD grafik processor 515/520 eller 540 afhængig af modellen, 4 / 8 / 16 GB RAM og en SSD-harddisk på enten 128 GB / 256 GB / 512 GB eller 1 TB.

Derudover har Surface Pro 4 et 8 megapixels kamera, der optager 1080p HD-video, samt et frontkamera på 5 megapixels, som ligeledes kan optage 1080p HD video.

Du finder også Accelerometer, Ambient light sensor, Gyroscope, Magnetometer, Bluetooth og WiFi i Surface Pro 4.

Vægten er 766 gram for modellen med en Intel Core m processor, mens modellerne med i5 eller i7 processor vejer 786 gram.

 – Her er alle Microsoft’s nyheder

Surface Pro 4 kommer selvfølgelig med Windows 10 installeret. Den nyeste version af Microsoft’s populære styresystem, som der pt. er mere installeret mere end 110 millioner gange.

Microsoft Surface Pro 4 (Foto: Microsoft)

Microsoft Surface Pro 4 (Foto: Microsoft)

– “Med Windows 10 og de nye Microsoft-enheder kan vores brugere se frem til helt nye oplevelser,” fortæller Satya Nadella, CEO for Microsoft. ”Vi vil gerne flytte vores brugere fra at have behov for Windows til at vælge Windows og til at elske Windows, og med vores nye digitale enheder vil vi gerne skabe endnu mere entusiasme og nye muligheder for hele Windows-økosystemet.”

Ifølge Microsoft, så er der op til omkring ni timers batterilevetid på Surface Pro 4, når den er fuldt opladet.

Microsoft er også klar med en ny Surface Pen, som medfølger når du køber Surface Pro 4, der gør dig i stand til at skrive, tegne og markere i dokumenter – og den nye Surface Pen har også et ”viskelæder”, så du kan slette dine noter og markeringer igen.

Surface Pro 4 lander i Danmark til november – du kan se de danske priser her.

Microsoft Surface Pro 4 – pris og tilgængelighed

Mere til historien

Foruden Surface Pro 4 har Microsoft også lanceret andre nye produkter, deriblandt de nye Lumia 950 og Lumia 950 XL, samt Lumia 550 smartphones og det nye fitnessarmbånd Microsoft Band 2.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.