Microsoft har offentliggjort Lumia 950 og Lumia 950 XL

Helt som forventet har Microsoft offentliggjort de to nye smartphones – Lumia 950 og Lumia 950 XL – med Windows 10. Bliv klogere på dem her.

Windows Lumia 950 XL (Foto: Microsoft)

Windows Lumia 950 XL (Foto: Microsoft)

Det er måske svært at tro, men det er efterhånden ved at være to år siden Nokia introducerede den store gigantiske Windows Phone Lumia 1520. Den var på daværende tidspunkt ikke alene den største Windows Phone, men også en af de største telefoner på markedet. Siden da er store telefoner blevet mere almindelige.

I dag (6. oktober 2015) annoncerede Microsoft to nye smartphones på scenen i New York – nemlig Lumia 950 og Lumia 950 XL.

De to nye telefoner er mere eller mindre ”samme telefon”. Kort sagt er Lumia 950 XL en større version af Lumia 950 med dens 5,7 tommer skærm, WQHD (2.560 x 1.440 pixels) OLED skærm, samt der er lidt flere ”hestekræfter under motorhjelmen”.

Lumia 950 kommer med en 5,2 tommer WQHD (2.560 x 1.440 pixels) OLED skærm.

Nyt 20 megapixels kamera

Microsoft Lumia 950 (Foto: Microsoft)

Microsoft Lumia 950 (Foto: Microsoft)

De nye Lumia 950-telefoner kommer med et 20 megapixels PureView kamera og har Triple LED RGB natural flash, hvilket ifølge Microsoft er det, som gør det muligt for dig at tage billeder med rigtige farvenuancer, så personerne på billedet ser ”normale” ud.

Derudover har kameraet optisk billedestabilisator og kan optage 4K video. Ligesom dengang, at Lumia-telefonerne blev produceret af Nokia, så kommer de nye Lumia 950-modeller også med Carl Zeiss linse. Til de fotointeresserede vil det formentlig glæde dem at høre, at telefonen har en dedikeret kameraknap på siden.

Lumia 950 XL kommer med 32 GB intern hukommelse, men understøtter også microSD-kort på op til hele 2 TB hukommelse. Derudover har den også det nye USB Type-C stik, der ifølge Microsoft kan lade telefonen fra batteriet er helt tomt og op til 50 procent på 30 minutter.

Processoren i Lumia 950 er en hexa-core processor, mens den i Lumia 950 XL er en octa-core processor – begge Qualcomm 810 64-bit. Telefonerne er også udstyret med 3 GB RAM.

Se Lumia 950 og Lumia 950 XL

https://www.youtube.com/watch?v=snEIjWR4lQw

Først med Windows 10 Mobile

En anden forskel på telefonerne er, at Lumia 950 XL understøtter Windows Hello. En funktion, Iris scanner, som gør det muligt for dig, at logge ind blot ved hjælp af dit ansigt. Derudover understøtter den også trådløs opladning via Qi-teknologien.

Begge telefoner har selvfølgelig styresystemet Windows 10 Mobile – og er altså de første smartphones på markedet med den seneste version af Windows-styresystemet.

Batteriet på Lumia 950 XL er på 3.300 mAh, mens ”lillebroderen” må nøjes med et batteri på 3.000 mAh.

Lumia 950 XL kan via Continuum blive tilsluttet en mus, et keyboard og en skærm – og via en dock bliver telefonen til en PC. Docken får telefonens brugerflade til at ligne en, som er meget lig med den startmenu og skrivebord, som kendes fra Windows 10 på PC’eren.

Begge telefoner kommer på markedet i november måned. Det er endnu uvist om de også allerede i næste måned finder vej til de danske butikker, da de danske priser og tilgængelighed endnu er ukendte.

Nu kan smartphonen også være en PC’er

Mere til historien

Lumia 950 og Lumia 950 XL kommer til salg på det amerikanske marked i november, hvor prisen på Lumia 950 bliver 549 dollars, mens ”storebroderen” Lumia 950 XL får en pris på 649 dollars.

Læs også:
Microsoft: Windows 10 har nu rundet 110 millioner installationer

Windows-opdatering lægger pres på dine RAM

Microsofts næste store Windows-opdatering vil indeholde AI og dermed stille krav til din computers kræfter.

(mere…)
Windows 11 gør 240 mio. computere til e-affald

Udfasningen af Windows 10 sender 480.000 tons computere på lossepladsen.

(mere…)
Du kan spare tusindvis af kroner på Windows 11 og Office

Er det lovligt at købe Windows 11 eller Microsoft Office til en ekstrem lav pris? Prisforskellene er voldsomme.

(mere…)
Microsoft og Activision Blizzard aftalen er godkendt

Nu er det officielt. Microsoft har fået grønt lys til opkøbet af Activision Blizzard.

(mere…)
Nu fjernes det simple skriveprogram fra Windows

WordPad bliver ikke længere opdateret og udfases, fortæller Microsoft.

(mere…)
Microsoft udfaser Xbox Live Gold

Xbox har annonceret, at de udfaser Xbox Live Gold tjenesten og erstatter den med en ny tjeneste under Game Pass navnet.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram