Er iPhone 6S værd at opgradere til?

Apple har fremvist nyheder over det meste af linjen. Deriblandt de længe ventede iPhone 6S og 6S Plus. Spørgsmålet er, om det er værd at opgradere fra den nuværende 6’er?

De nye enheder ser egentlig ud som de plejer, hvilket normalt gør sig gældende for S varianterne af iPhones, som bliver fremvist hvert andet år, men det indre har fået noget af en overhaling. Med andre ord, taget ud af Tim Cook’s mund: “The only thing that’s changed is everything”.

Der er helt sikkert sket en del med indmaden, men er det nok for dig som forbruger til at opgradere? Her er i hvertfald samlet nogle fordele og ulemper, der kan komme til overvejelse ved opgradering fra iPhone 6 til 6S.

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

iPhone 6S og iPhone 6S Plus

Større men bedre

Selvom 6S har samme design som iPhone 6, har den taget en lille smule på, og har nu en tykkelse på 7,1 mm, mod 6’eren som er 6,9 mm i tykkelse. Det er en forskel, som sikkert ikke kommer til at kunne mærkes, men det gør det nye stærkere metal og glas formentlig, da det skulle være en del mere hårdfør. Derudover kommer den nye iPhone i en Pink version.

Overhaling på kamerafronten

Selvom iPhone 6 i forvejen havde et af de bedste allround-kameraer på smartphone-fronten, skulle det angiveligt blive en del bedre i 6S’eren.

Kameraet har nu fået en opgradering i megapixels på 12, hvor den i adskillelige år har været på 8 megapixles. Apple siger selv, at de kun ville opgradere fotostørrelsen, når de var helt sikre på, at det ikke gik ud over kvaliteten.

Derudover er der kommet flere pixels på frontsiden, med 5 megapixels selfiecam kontra 1.2 megapixles førhen, hvor skærmen nu agerer frontvendt flash, med en højere lysstyrke i det billedet bliver taget, som også kan opfange lyssituationen omkring dig.

Når ja, og så kan 6S’eren skyde knivskarp video i 4K-kvalitet med 30 FPS.

Hastigheden i top

iPhone 6 er i sig selv lynende hurtig med sin Apple A8 chip, som er godt integreret med Apples OS, men nu skulle den nye Apple A9 chip sikre et kæmpe spring på både processor- og grafikkræfter.

Apple siger selv, at det er PC-performance der sider i de nye enheder.

Dertil kommer understøttelsen af flere WiFi- og LTE bands og hvor Apple heller ikke er gået stille med dørene med at sige, at denne telefon er den bedste, når det kommer til forbindelse.

– Specifikationer – duel mellem iPhone 6, 6 Plus og 6S og 6S Plus

Alt det ekstra

De andre ting er nødvendige opgraderinger, men det der virkelig skulle tale for at opgradere, skulle være nye features, som 3D Touch der giver en langt bredere vifte af betjeningen af iOS, Touch iD 2.0, som skulle være op mod to gange hurtigere, end den i forvejen hurtige Touch iD der er i 6’eren, og Live Photos som også ser ud til at være en spændende funktion, der giver noget ekstra i galleriet.

Om man skal opgradere til 6S, hvis man har en iPhone 6 kan ikke siges med sikkerhed. Der er i hvertfald en del af nyt at komme efter i de nye modeller, hvilket retfærdiggør en opgradering, men der er også massere at holde af i Apples nuværende top mobiler.

Så hvis 3D Touch, som er den mest banebrydende ændring, ikke siger dig noget, ville jeg nok beholde 6’eren og glæde mig til iOS 9 opdateringen der er rundt om hjørnet, med mindre at Pink – eller Rose Gold – er lige din farve.

Skåret ind til benet vil det forbedrede kamera nok være den største grund til at opgradere, eller i hvert fald en grund, som virkelig giver mening for mange i hverdagen.

Danske priser er endnu ikke udmeldt, men man kan forvente priser i omegnen af 6 og 6 Plus, da de kom på markedet.

Mere til historien

iPhone 6 og 6 Plus kommer til at falde en smule i pris, hvilket også er en vigtig faktor, hvis man f.eks. kigger efter ny iPhone og er indehaver af en tidligere model.

Læs også
– Her er iPhone 6S og iPhone 6S Plus
– Velkommen til iPad Pro med 12,9 tommer skærm

MacBook Pro med OLED ventes kommende måned

RYGTE: Den første MacBook Pro med OLED-skærm forventes her i oktober eller november.

(mere…)
iPhone Duo har udskiftelig skærmfolie

KORT NYT: Den indvendige skærm på iPhone Duo har et udskifteligt lag folie, som Apple kan udskifte ved behov.

(mere…)
Prognose: Apple forventes at sælge 6 millioner foldbare iPhone Duo i år

Analysehuset Counterpoint Research spår, at Apple kan nå at sælge omkring 6 millioner eksemplarer af den nye iPhone Duo inden udgangen af 2026. Flaskehalse i produktionen kan dog spænde ben.

(mere…)
Får vi et Apple Event den 13. oktober?

RYGTE: Apple vil afholde et mindre Apple Event den 13. oktober, hvor dagsordenen er smarthome.

(mere…)
Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram