Derfor vælger vi en iPhone (eller Android)

Hvorfor vælger nogle en iPhone og andre en Android? iPhone-køberne drives af varemærket, mens Android-køberne går efter specifikationer.

iphone og android valg

Apple og Android fans er ofte uenige, men det er også forskellige ting de vurderer som vigtige ved mobilvalget.

Køberne af en iPhone er ligeglade med kameraets kvalitet, mens Android-køberne ikke synes varemærket er vigtigt, ved valg af den næste smartphone. Det fastslår en undersøgelse Telia og YouGov har foretaget på opfordring fra MereMobil.dk.

Det vigtigste for en Android-køber er styresystemet og størrelsen på telefonen, samt skærmen og kameraets kvalitet. Hukommelsen vægter også på top fem.

Blandt iPhone-brugerne er det overraskende, at kameraets kvalitet ikke indgår blandt de fem øverste pladser. Her vægter hukommelse, design og størrelse højere.

Salget af iPhone styres af brandet

Købet af en iPhone styres for næsten halvdelen køberne (45 procent) af Apples varemærke, der er Interbrand’s internationale brandundersøgelse var verdens stærkest varemærke i både 2013 og 2014.

– ”Der er nogle ret interessante resultater i undersøgelsen, der afslører, at iPhone-brugere i højere grad vægter mærket – altså selve Apple-brandet – og designet meget højt. Det kan vidne om en meget emotionel tilgang til valget af smartphones, hvor følelserne og æstetikken er i højsædet,” siger Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia.

Styresystemet er næst-vigtigst for iPhone-folket, hvilket nok kan indikere vigtigheden af noget man kender, og samspillet med Apples øvrige produkter.

En anden årsag til iPhone-valget kan måske også findes i virksomhederne. Tal fra The Knowledge Academy har tidligere vist, at 9 ud af 10 virksomheder understøtter Apple i organisationen.

– Baggrund: Dengang iPhone kom til Danmark

Varemærket er ikke vigtigt på Android

Top 5 vigtigst ved mobilkøb

Top 5 over hvad der vægter mest ved mobilkøbet (Kilde: Yougov / Telia)

Smartphones baseret på Android vælges ud fra styresystemet, og ikke varemærket. Det er altså vigtigere det er en Android-telefon, fremfor om der står Samsung, Sony eller Huawei på det. Køberne denne gruppe kan altså godt være loyale over for Googles system og services, men ikke over for varemærket.

De primære årsager til mobilvalget har en teknisk tendens.

– ”I kontrast til Apple-fansene lægger andre smartphone-brugere i højere grad vægt på mere hardcore specifikationer. Mærket på producenten er slet ikke i denne gruppes top fem, så det lader til, de lettere kan shoppe rundt mellem mobiler fra både Samsung, Sony, Huawei og andre producenter, som kører Android,” vurderer Christoph Nørgaard.

Han mener Android-køberne har en mere rationalt tilgang til mobilvalget, frem for en emotionel som hos Apple.

– Tip: Sådan forlængede jeg batteritiden på min Android

Mere til historien

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er udført 1014 CAWI-interviews med danskere i alderen 18-74 år, der har en smartphone. Periode: 12. – 17. juni 2015.

Læs også:
– 10 facts om Apple du måske ikke kender

Sådan passer du bedst på dit iPhone-batteri – og får det til at holde længere

TIP: Batteriet er en af de dele i din iPhone, der slides mest med tiden. Her kan du se, hvordan du passer bedst på det – og hvornår et batteri kan være unormalt slidt.

(mere…)
Problemer med Face ID på iPhone 18 Pro? Apple har en løsning klar

Apple har udsendt iOS 27.0.1, som retter Face ID-fejlen, der kunne få iPhone 18 Pro og iPhone 18 Pro Max til at fryse og genstarte.

(mere…)
Apple går en kæmpe oktober i møde: iPhone Duo, nye Macs og iOS 27.2

Apple går en travl oktober i møde. Måneden byder på lanceringen af den foldbare iPhone Duo, en række rygtede hardwarenyheder samt både iOS 27.1 og iOS 27.2.

(mere…)
Læk afslører ny Apple TV 4K: Får Siri AI, Wi-Fi 7 og gaming-muskler

Et internt Apple-billede peger på, at en ny generation af Apple TV 4K er lige på trapperne. Ydersiden forbliver uændret, men under hjelmen venter en voldsom opgradering med A17 Pro-chip, 8 GB RAM og Apple Intelligence.

(mere…)
Læk afslører HomePod mini 2: Samme design i tre helt nye farver

Apples egen kode har afsløret billeder af anden generation af den kompakte smarthøjttaler HomePod mini. Nyheden byder på nye farvevarianter og ventes lanceret inden udgangen af 2026.

(mere…)
Rygte: Apple tester fitnessarmbånd uden skærm

Apple arbejder ifølge Bloomberg på prototyper af et rendyrket helse- og træningsarmbånd. Produktet dropper skærmen og satser i stedet udelukkende på sensorer.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
101 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram