Samsung S6’erne runder måske 50 mio i år

Kort nyt: S6’erne kan sætte ny salgsrekord hvis Samsung når 50 millioner solgte eksemplarer inden årets udgang.

Samsung Galaxy S6 - bag side - guld
Samsung Galaxy S6 – bag side – guld

Det tegner godt for salget af Samsung Galaxy S6 og Galaxy S6 Edge, lyder det fra analysefirmaet Counterpoint, som estimerer 50 millioner solgte enheder ved udgangen af i år, skriver Reuters.

Galaxy S6 og S6 Edge har solgt bedre fra den 10. april til 30. april 2015, end Galaxy S5 gjorde i samme periode for et år siden.

Counterpoint mener, Samsung har solgt bedre i perioden end ærkerivalen Apple med iPhone 6 og iPhone 6 Plus har gjort.

I april har den flade udgave af Galaxy S6 solgt bedre end S6 Edge, men edge-modellen kunne havde solgt mere, hvis ikke Samsung havde haft forsyningsproblemer.

– ”Samsung Galaxy S6 telefonerne har en chance for at blive de bedst sælgende smartphones i år, og kan overtage iPhone 6-seriens føring, hvis leverings- og produktionsproblemerne bliver løst,” siger Research Director Peter Richardson fra Counterpoint.

Med 50 millioner eksemplarer kan Samsung slå den tidligere salgsrekord fra Galaxy S4 på 45 millioner enheder.

– Sådan håndterer Samsung ridser på Galaxy S6

Mere til historien

Ifølge salgshitlister fra teleselskaberne klarer S6’erne sig også godt i Danmark. I både april og maj har telefonerne ligget på top 10-listen.

Læs også:
– Samsung retter nat-ur fejl i Galaxy S6 Edge
– Web-TV: Se før du køber Galaxy S6 / S6 Edge

Deltag i debatten – skriv den første kommentar
Subscribe – få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste