Apple Music vil fungere med Sonos
Sonos vil få Apple Music integreret blot ikke ved åbningen af tjenesten.
Efter præsentationen af musikstreamingtjenesten Apple Music stod mange ejere af Sonos multiroomsystem og undrede sig over, hvorvidt Apple Music vil fungere med Sonos.
Et system som Sonos er virkelig smart, men kun så længe de musikservices man anvender, er understøttet. Sonos oplyser til MereMobil.dk, at deres system kommer til at virke med Apple Music.
– ”Apples service er ikke tilgængelig på Sonos ved åbningen, men vi ser frem til at arbejde med Apple, så Apple Music bliver en del af Sonos, så snart de er klar,” lyder det i en kommentar fra Sonos.
Der gives ikke nogen præcis dato på, hvornår understøttelsen vil være implementeret.
– Her er hvad du skal video om Apple Music
Vigtigheden af implementeringen underbygges af Sonos egne tal som viser, at 92 procent af musiklytningen via systemet sker på streamingtjenester, og altså ikke brugerens eget lokalt placerede musikudvalg.
Brugerne af Sonos lytter, efter købet af systemet, til mere musik nu end dengang hvor musikken blev købt til evig eje. 78,6 procent af kunderne angiver, at de efter købet af Sonos lytter til mere musik.
Apple Music åbner i 100 lande den 30. juni 2015, og bliver med 800 millioner aktive iTunes konti, en seriøs konkurrent til Spotify, som ifølge egne tal har 15 millioner betalende kunder.
– iOS 9 – alt om den nye opdatering
Mere til historien
Apple Music er ikke kun musik. Der vil også være en streaming radiostation med navnet Beats1 samt adgang til musikvideoer i HD-kvalitet.