Så populære er Samsung Galaxy S6 og S6 Edge

S6 og S6 Edge er, trods høje priser på særligt Edge-modellen, vældigt populære. S6 Edge sælger bedst i Danmark.

Samsung Galaxy S6 Edge

Samsung Galaxy S6 Edge

Efter præsentationen af Samsungs nye topprodukter i Barcelona den 1. marts 2015 var de fleste enige om to ting.

  1. Galaxy S6’erne er utroligt fede og nok Samsungs bedste bud på en smartphone til dato.
  2. De er alt for dyre

Og prisen på 8.495 kroner, vejledende, for 128 GB Galaxy S6 Edge er bestemt også i den høje ende, men når der ses på 32 GB Galaxy S6, så koster den i vejledende pris, det samme som Galaxy S5 kostede ved lanceringen, blot med den forskel, at hukommelsen er dobbelt så stor.

Naturligvis også med den detalje, at MicroSD-kort ikke er understøttet.

Danske priser på Galaxy S6 og S6 Edge

Populær på forhånd

En rundspørge MereMobil.dk har foretaget til en række forhandlere af de nye Samsung telefoner, indikerer en stor interesse for produkterne, der netop nu kan købes i forsalg mange steder.

– ”Forsalget lever i den grad op til vores forventninger. Og vi kan konstatere, at der er en væsentlig større interesse end det var tilfældet med Samsung Galaxy S5. Som forventet er der flere kunder, der vælger Edge frem for ’den flade’. Men andelen af kunder, der vælger Edge, på trods af den højere pris, er faktisk væsentlig større end vi havde regnet med,” siger David Elsass, direktør for privatmarkedet i 3.

Både Telia, Telenor og Telmore er enige i 3’s udmelding, og fra Telmore lyder det, at 70 procent har bestilt Galaxy S6 Edge fremfor standardmodellen.

– ”Vi ser en stor interesse for Samsungs nye modeller, også større end vi så på Galaxy S5. Specielt Galaxy S6 Edge hitter hos kunderne grundet det nye design, fortæller Ann-Kristin Salminen der er salgs- og deviceansvarlig hos Call Me.

Web-TV: Designet er nu det vigtigste for Samsung

Store forventninger

Hvor mange telefoner der aktuelt er bestilt i forsalg vides ikke, men ifølge Techtimes var Samsung tidligere på måneden ude med tallet 20 millioner enheder, til trods for, at de fleste markeder på daværende tidspunkt endnu ikke tog imod forudbestillinger.

Analytiker Henry H. Kim fra Citybank har forudset et salg i 2015 på 46 millioner styks af Galaxy S6. Prognosen er 21 procent højere, end hvad analytikere tidligere havde forventet for indeværende år. Tallet fra Citybank inkluderer ikke Galaxy S6 Edge, skriver International Business Times.

Samsungs topchef JK Shin havde sidste år store forventninger til Galaxy S5 salget, og ifølge Wall Street Journal bestilte Samsung 20 procent flere Galaxy S5’ere hos fabrikkerne, end tilfældet var med Galaxy S4, der var utroligt populær. Resultatet blev et salg af Galaxy S5, som var 40 procent mindre end hvad der blev solgt af forgængeren Galaxy S4. Tallene er indsamlet af Digitaltrends og ikke bekræftet af Samsung.

Galaxy S6 og S6 Edge kan købes i Danmark fra den 11. april 2015.

Her er svar på dine spørgsmål om Galaxy S6

Web-TV: De mener jeg om S6 / S6 Edge

Mere til historien

Da Galaxy S4 kom i 2013 satte den salgsrekord for Samsung. På seks måneder blev der rapporteret et salg på 40 millioner enheder.

Stort Galaxy Watch-læk afslører Ultra 2-design og dårligt nyt for Classic-fans

Nye læk peger på et mere kantet Galaxy Watch Ultra 2, friske farver og en trist besked til fans af Samsungs Classic-model med roterende krans.

(mere…)
Samsungs mobile tv-skærm er ligegyldigt, men totalt fantastisk | TEST

TEST: Det lignede først et ligegyldigt nicheprodukt, men efter nogle uger med Samsung The Movingstyle i køkken, stue og på terrassen er jeg ikke længere i tvivl: Idéen er virkelig god.

(mere…)
Smartwatch-markedet i vækst: Apple buldrer frem, mens Kina vågner

Salget af smartwatches stiger på globalt plan. En ny analyse viser, at urene ikke længere bare er lir – avancerede AI-funktioner og sundhedstracking har gjort dem uundværlige for forbrugerne.

(mere…)
Samsung bekræfter Galaxy Z Flip 7 i den nye Spider-Man-film

Marvel-fans spottede det allerede i den første trailer, og den er god nok. Samsung har bekræftet, at de kommende Galaxy Z Flip 7 og Fold 7 er med i den næste Spider-Man-film.

(mere…)
Samsung klar med vilde gaming-TV – Micro RGB kaster lys over næste generation

Samsung skrotter den traditionelle bagbelysning og ruller det tunge skyts ud til gamerne. Ny Micro RGB-serie leverer op til 165 Hz, vilde farver og AI-optimering til priser fra 16.999 kroner.

(mere…)
Ny Samsung skærm skjuler din mobil for nysgerrige blikke

Samsung Galaxy S26 Ultra introducerer en ny skærm, der skjuler indholdet for andre, samt AI-værktøjer, der forbedrer dine billeder og beskytter dine data

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram