Lavere pris og mindre indhold i ny Telmore Play

Telmore Play kan nu købes til en reduceret pris, men pakkens indhold reduceres tilsvarende. 35.000 kunder har ind til nu købt Telmore Play.

Telmore Play, februar 2015 (Kilde: Telmore)

Telmore Play, februar 2015 (Kilde: Telmore)

Telmores abonnementssatsning Telmore Play, der blev lanceret i juni 2014, bliver nu til to abonnementer.

Det oprindelige Telmore Play til 249 kroner om måneden fortsætter, men ved siden af er der søsat en billigere lillebroder til 199 kroner om måneden.

Der er tale om en introduktionspris. De kunder som tegner abonnementet inden den 26. april 2015 vil fortsætte med 199 kroner, mens nye kunder efter den dato skal betale en anden pris.

Telmore har ikke lagt sig fast på, hvad den endelige pris bliver efter introtilbuddet udløber, oplyser teleselskabet er MereMobil.dk.

Den nye variant af Telmore Play har følgende indhold:

  • 4 timers tale per måned.
  • 5 GB data og 4G LTE-forbindelse.
  • Adgang til 12 indholdstjenester.

– ”Vi kan se, at der er et marked af mere prisbevidste kunder med et lavere mobilforbrug, som også nærer interesse for de mange underholdningstjenester, og det er dem, vi går efter med den nye variant af abonnementet,” siger kommerciel chef for Telmore Jens Grønlund.

Mere data og mindre tale

Da Telmore Play i sin oprindelige udgave så dagens lys, var det med fri tale og 5 GB datatrafik, men det har siden ændret sig, så der er kommet mere data i pakken, mens taletiden er begrænset til 10 timer om måneden.

Herunder kan du se det første Telmore Play løsning, ved siden af den tilpassede udgave samt den nye variant.

Ved lanceringen fortalte Telmores direktør Rasmus Busk til de fremmødte journalister, at 99 procent af selskabets kunder ikke brugte over 5 GB datatrafik om måneden, og derfor var databegrænsningen rimelig. Efterfølgende har Telmore firedoblet datamængden i hovedabonnementet.

Telmore Play (gl)Telmore Play (ny)Telmore Play (ny)
TaleFri10 timer / md4 timer / md
Data5 GB / md20 GB / md5 GB / md
SMS / MMSFriFriFri
IndholdstjenesterJaJa – 12 stk.Ja – 12 stk.
Pris249 kr / md249 kr / md199 kr / md

Mobilkrigen udeblev

Efter introduktionen af Telmore Play i sommer vurderede Sydbanks senioranalytiker, Morten Imsgaard, at potentialet til en ny mobilkrig var lagt. Udmeldingen kom fordi Telmore efter tre uger kunne meddele, at 10.000 kunder havde takket ja til det nye abonnement.

Med til historien hører også en aggressiv kampagne, som i begyndelsen konverterede mange kunder internt i selskabet til abonnementet.

Mobilkrigen lod ikke til, at blusse yderligere op, men der kom lidt mere fokus på, at et mobilabonnement godt kan indeholde andet end tale og data. Telenor har inkluderet Microsoft Office i nogle af abonnementerne, og det 3-ejede Zenji kører med et loyalitetsprogram.

I Direktørens Blog på MereMobil.dk gav Sanela Jankovic, mobilchef i Zenji, tidligere udtryk for sin holdning til priskrige. Manglede innovation i branchen, lød den kontante mening.

Rasmus Busk fra Telmore gav i sit blogindlæg hans direktørkollega i Zenji indirekte ret. Branchen skal genopfinde sig selv, og salg af minutter er ikke længere nok, sagde Rasmus Busk.

Så mange har Telmore Play

TDC, der ejer Telmore, har 3,2 millioner mobilabonnementer i databasen, fremgår det af Telestatistik for første halvår 2014. Heraf tegner Telmore sig for de godt 600.000 kunder.

Siden lanceringen af Telmore Play er der solgt omkring 35.000 af denne type abonnement, oplyser Telmore til MereMobil.dk. Hvor mange der efterfølgende har opsagt abonnementet, er der ikke frigivet nogle tal på.

I efteråret 2013 blev Telmore lukket ned som selvstændigt selskab, og køres nu som et varemærke i TDC-koncernen. Dengang havde Telmore, ifølge Børsen, over 700.000 kunder, men det tal er altså siden reduceret med godt 100.000.

Web-TV: Grunden til Telmore Play

Link: Se indslaget på YouTube

Mere til historien

I både det nye og gamle Telmore Play er indholdstjenester de samme.

Er Eesy dårligere end YouSee?

TIP: Får du dårligere dækning og lavere hastighed ved at vælge Eesy frem for YouSee?

(mere…)
Oister: Sneen daler og prisen falder

Selvom sneen ikke daler ned, så har Oister holdt deres ord i den nye kampagne. Prisen er nemlig faldet på en række abonnementer.

(mere…)
Tegn nyt abonnement og få et SuperGavekort 

Leder du efter et godt tilbud på mobilabonnement? Tjek her! Du får et gavekort på 500 kr. med oveni ”hatten”.

(mere…)
Disse mobilabonnementer er billigere end en frysepizza

Har du IKKE brug for en kæmpe datapakke, så tjek det gode Black Week tilbud.

(mere…)
Så kom iPhone 14, Pixel 8 og mange andre på tilbud!

Det er nu, du skal tjekke prisen, hvis du mangler en ny telefon. Adskillige telefoner er sat ned.

(mere…)
Spar penge – mange mobilabonnementer er sat ned netop nu

PRISOVERBLIK: Vi har samlet et udvalg af tilbud på mobilabonnementer, der er på "Black Friday"-tilbud.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram