Net1 på vej med LTE 450

Net1 kan være på vej til et stort teknologiskifte til 4G LTE på 450 MHz.

På MereMobil.dk fortalte vi den anden dag om verdens første kommercielle 4G LTE mobilnetværk på de langtrækkende 450 MHz frekvenser. Det var Finske Ukko mobile, der fik æren af at være de først med et komplet mobilnetværk, men vi er ikke langt bagefter i Danmark, Norge og Sverige. Forbindelser, bredbånd

Finland klar med LTE 450 – langtrækkende 4G

Danske Net1 opgraderer nemlig også snart deres mobilnetværk til LTE 450, som 4G LTE på 450 MHz også kaldes.

Net1, der samarbejder med ICE.net i Sverige og Norge, skifter sammen med de norske og svenske selskaber fra mobilteknologien CDMA til 4G LTE. Det skriver Det skriver Telekomidag.se

Gør-det selv: Mobilt bredbånd til udkantsdanmark

Kapaciteten på 450 MHz frekvensbåndet kan med 4G LTE i teorien være på omkring 37,5 Mbit/s ved brug af 5 MHz. Net1s licens er til 450 MHz er dog opsplittet på 3 og 1,8 MHz med mindst kapacitet på Sjælland, så tophastigheden på Net1s 4G LTE netværk vil dog ligge noget lavere end 37,5 Mbit/s.

I Norge nøjes ICE.net ikke med 450 MHz, men vil også udbygge mobilnetværket på 800, 900 og 1800 MHz. Det bliver mobilnetværksleverandøren Alcatel-Lucent, der skal levere udstyr til teknologiskiftet.

MereMobil.dk har forsøgt at få en udtalelse fra Net1 presseansvarlige, men vi har ved  deadline ikke hørt fra teleselskabet.

Mere til historien

Net1 benytter i dag teknologien CDMA til at levere mobilt bredbånd.


Om Johnny K. Olesen

Johnny er freelance-journalist med en meget bred viden indenfor forbrugerelektronik. Hans speciale er netværksteknologier, og andre usynlige teknologier, der er essentielle for forbrugernes oplevelse, men som ikke altid er synlige for dem.