Top 10: De mest solgte mobiler i oktober
Hitliste: Apple, Samsung, Sony og en enkelt outsider. Her er top 10-listen over de mest solgte mobiler i oktober.
Det er trættende, men korrekt. Danmark er åbenbart ”iPhone-land”. Apples smartphone er umulig at flytte fra toppen af salgshitlisterne.
Siden vi på MereMobil.dk i januar 2014 begyndte at monitorere salgslisterne, har førstepladsen været besat af en iPhone. Generelt er det tydeligt, at Apple har domineret hitlisterne hos alle selskaber. Oktober 2014 blev ingen undtagelse.
iPhone 6 er nummer ét hos Telenor, Telia og 3. Andenpladsen hos Telenor og 3 går til iPhone 5S, mens Telia tager en afstikker og har Sony Xperia Z3 Compact som den anden mest solgte telefon.
På tredjepladsen er iPhone 6 Plus den telefon, der aktuelt sælger bedst, hos alle tre teleselskaber.
– Test: iPhone 6 Plus er lækker men uhåndterlig
Andre end Apple
Der sælges også andre smartphones i Danmark end Apples.
Den samlede top 10 liste indeholder også Samsung Galaxy S5 og Galaxy Alpha. Sony har både Xperia Z3 og Xperia Z3 med på listen. Begge Sony-produkter har i stort set alle anmeldelser scoret topkarakter, og det har kunderne tilsyneladende bemærket.
Den eneste Windows Phone-baserede telefon vi finder på den samlede oktober-liste er Lumia 630 som ligger i midten af feltet hos Telenor.
I oktober var Nokia 301 også stadig med på hitlisten hos et par af selskaberne.
Top 10: Oktober 2014
1. | iPhone 6 |
2. | iPhone 5S |
3. | iPhone 6 Plus |
4. | Sony Xperia Z3 Compact |
5. | Samsung Galaxy S5 |
6. | Samsung Galaxy Alpha |
7. | iPhone 4S |
8. | Sony Xperia Z3 |
9. | iPhone 5C |
10. | Nokia Lumia 630 |
Den samlede top 10-liste er sammensat af data fra Telenor, Telia og 3.
– Web-TV: Hvilken iPhone er den rigtige?
Selskabernes hitlister
Mere til historien
Det hemmeligholdes hvor mange eksemplarer af hver enkelt telefon, der sælges i Danmark. Derfor oplyses det kun hvilke modeller, som er de mest solgte uden at nævne de konkrete salgstal. TDC har ikke bidraget med tal til denne artikel.