Google: Fortæl os hvad du syntes om Android
Google ønsker i Android 5.0 på Nexus enheder at vide hvad du syntes om din enhed og ikke mindst Android.
Det har længe været muligt at give tilbagemeldinger til udviklere via app-crash reporter, altså rapporter du kan indsende når en app pludselig bryder sammen. Men nu ønsker Google at udvide muligheden til også at gælde Nexus enheder.
Frigivelsen af Android 5.0 opdateringen til Nexus enheder er endnu ikke fuldendt, men som flere brugere begynder at anvende den nye software, spottes også flere nye funktioner, som Google ikke har promoveret som en del af feature-pakken.
– Se Android 5.0 Lollipop in action
Inde i indstillinger på din Nexus enhed, under ”om telefonen” er der et menu-punkt der hedder ”Send feedback om denne enhed”. Trykker du på denne mulighed, får du nu chancen for at fortælle Google, præcis hvad du syntes om din Nexus enhed, og ikke mindst hvad du syntes om Android 5.0 Lollipop.
En sådan funktion indbygget i alle fremtidige Android enheder, vil om noget, kunne gavne platformen til bedre at lytte til forbrugerne. Om ikke andet, så kan konstruktiv kritik altid bruges af producenterne, til at forbedre fremtidige produkter.
Herunder kan du se skærmbilleder af overnævnte funktion, samt hvor menupunktet gemmer sig.
Mere til historien.
Det er endnu usikkert om det bliver muligt for andre mobilproducenter, som HTC, Samsung, Sony osv. at gøre brug af denne feedback funktion. Aktuelt er det kun set på Nexus enheder.