Her er Android 5.0 Lollipop
Google har officielt løftet sløret for næste version af Android. Android 5.0 Lollipop er navnet og nyhederne er mange.
Under årets udvikler konference, kaldet Google I/O, blev sløret løftet for Android ”L”. Android L blev annonceret som Googles næste store opdatering af Android.
Nu har Google løftet sløret for det officielle navn, Android 5.0 Lollipop, samt fremvist en række billeder af det nye ”Material Design”.
Android 5.0 Lollipop byder på hele 5.000 nye API’er, elementer der tilsammen udgør en stor del af Android. Det betyder ikke kun at Android får en lang række nye features, men at designet også har fået en stor overhaling.
Fleksibelt design
Med Android Lollipop kommer designet ikke kun til at have indflydelse på vores smartphones og tablets. Android Lollipop kan skalere sig til adskillige forskellige skærmstørrelser, hvilket gør systemet anvendeligt i alt fra ure og TV til bilen.
Det betyder, uanset hvor du bruger Android Lollipop, vil du have en genkendelig brugerflade.
Den nye brugerflade, kommer til at bestå af et mere fladt og mat udseende. Alle Googles egne apps har fået nye farver, der ikke kun bringer nyt at se på, men også et mere opdelt og overskueligt layout. Ikonerne er blevet flade og finpudset i det nye Material design.
Alt i alt, puster Material design nyt liv i udseendet af Android, der på mange punkter, var for rodet at kigge på. Nu spiller både system og apps sammen i harmoni.
Det nye design, kommer ikke kun til at ændre udseendet i Android, det betyder også nye måder at interagerer med systemet. Flere applikationer har fået nye anvendelsesmetoder, der betyder du nu kan swipe igennem dem, i stedet for blandt andet at bruge tilbageknappen eller trykke på skærmen for at ”se mere”.
Større sikkerhed
Android Lollipop byder nu også på bedre sikkerhed. Med det nye system er det muligt at sætte din enhed i gæste tilstand. Dette gør at du bestemmer, hvad der er tilgængeligt, og hvad der er privat, når du låner din telefon ud.
Desuden kan du lave flere brugere på din smartphone. Det gør det muligt at oprette en bruger til dine børn og dermed styre hvad de kan, og måske vigtigst af alt, hvad de ikke kan fortage sig på din telefon.
Dette er blot et lille udpluk, af de mange nye funktioner og forbedringer der kommer med Android Lollipop. Du kan læse vores første indtryk af det nyeste system her.
Se Android 5.0 i små bider
Herunder har vi samlet en række små videoklip, som viser hvordan Android 5.0 Lollipop fungerer og ser ud.
https://www.youtube.com/watch?v=nwBOtMY6aV0&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=JWEcrEQJB0I&feature=youtu.be
https://www.youtube.com/watch?v=OjUO-6UVxEA&feature=youtu.be
Mere til historien.
Android 5.0 Lollipop vil blive tilgængelig på en lang række Nexus enheder og vil med høj sandsynlighed blive tilgængelig via opdateringer til mange andre enheder.