LG G3 er hurtigst på nettet

En stor test at smartphones har vist, at LG og Samsung har de hurtigste 4G-hastigheder.

LG G3

LG G3 (Foto: MereMobil.dk)

En ny stor undersøgelse fra finske JoikuSpeed og Aalto universitet viser store forskelle mellem de højst mulige hastigheder, nutidens smartphones kan levere.

I testen deltog mere end 2.000 forskellige mobilenheder, inklusiv tablets, fra mere end 200 producenter. Tilsammen blev der foretaget mere end 384.000 individuelle hastighedstests, på mere end 700 forskellige netværksoperatører i 184 lande.

Resultatet viser, at LG med deres prisvindende G3, har hevet endnu en titel hjem. Med en hastighed på 137,8 Mbps, blev LG G3 den hurtigste mobil blandt de 384.000 målinger.

TEST: LG G3 – fantastisk flot skærm, genial telefon

Vindermålingen blev foretaget på TeliaSonaras netværk i det sydlige Helsinki. I alt var der kun ni  mobilnetværk, der præsterede at levere hastigheder over 90 Mbps.

Mobilproducenter der ikke klarede sig prangende i undersøgelsen, kan blandt andet HTC og Apple nævnes. HTC kunne enten ikke give over 90 Mbps, eller havde ikke de nødvendige 400 målinger for at komme med på top 30 listen. Apples iPhone 5S er at finde helt nede på en 19. plads, med en måling på 95,6 Mbps.

En detaljeret udredning af undersøgelsen kan findes her, via JoikuSpeeds hjemmeside.

De 10 bedste mobiler

  1. LG G3 – Android – 137.8 Mbps
  2. Samsung Galaxy Note 3 – Android – 133.4 Mbps
  3. Samsung Galaxy S5 – Android – 133.1 Mbps
  4. LG G2 – Android – 128.5 Mbps
  5. Samsung Galaxy S4+ – Android – 125.8 Mbps
  6. Nokia Lumia 1520 – Windows Phone – 122.7 Mbps
  7. LG Nexus 5 – Android – 118.9 Mbps
  8. Huawei MediaPad M1 8.0 – Android – 117.6 Mbps
  9. Sony Xperia Z1 – Android – 106.6 Mbps
  10. Nokia Lumia 925 – Windows Phone – 96.6 Mbps

Mere til historien:

Blandt de ni operatør der præsterede over 90 Mbps, var TDC som den eneste danske i blandt.


Om Jacob Smidt

Jacob er mobilfreak med en forkærlighed til Android. Han har tidligere været en fast del af den daglige nyhedsdækning, men bruger nu sin fritid på at skrive om seneste nyt. Ud over bred viden om Android og Google, har han også en stor forståelse for IT og elsker at lege med nye gadgets.