Apple har lanceret iPhone 6 og iPhone 6 Plus

To større iPhones er en realitet. Apple har lanceret iPhone 6 og iPhone 6 Plus. De kommer på markedet i efteråret.

Apple iPhone 6

Apple iPhone 6 størrelser

Hele verdenspressens opmærksomhed var rettet mod Flint Center for the Performing Arts i Apples hjemby Cupertino, Californien, hvor Apple lancerede iPhone 6 og iPhone 6 Plus.

Telefonen levede stort set op til foromtalen og specifikationerne fra rygterne.

Det var Apples topchef Tim Cook løftede den sædvanlige Apple-magiske måde, sløret for det nye produkt.

iPhone 6 specifikationer

Større skærm – 0,7 tommer ekstra

Skærmen på den nye iPhone 6 bliver 4,7 tommer stor. Det er 0,7 tommer mere end iPhone 5-serien og væsentligt større end skærme på iPhone 4, der kom på markedet i 2010. Skærmen på iPhone 6 Plus er 5,5 tommer.

Sammen med den ekstra skærmplads er antallet af pixels også forøget – Apple kalder det Retina HD Display. Det samme gør sig gældende for processorkraften der har fået et boost opad til 2 GHz dual-core hvilket er lidt mere end den 1,3 GHz dual-core processor at iPhone 5S er udstyret med.

Apple iPhone 6

Apple iPhone 6 og iPhone 6 Plus

Sammen med den nye A8 processor fortsætter Apple med at have en ekstra co-processorchip der indsamler bevægelsesdata. Denne chip hedder M8. Dataene fra M8 sendes til hovedsystemet når der er brug for det, fremfor at A8-processoren skal beregne det i real-time. Gevinsten for forbrugeren er et lavere strømforbrug.

Ifølge Apple er processoren 25 procent hurtigere end den som sidder i iPhone 5S men selve chippen er 13 procent mindre.

iPhone 6 og 6 Plus understøtter 4G LTE med 20 LTE bånd. Det betyder, at telefonerne kan virke sammen med mere end 200 operatører verden over. 4G LTE er understøttet i hastigheder op til 150 mbit/s. Der er også understøttelse af Carrier Aggregation og VoLTE.

Apple Watch er en realitet

Bedre kamerateknik

Apple har forbedret kamerateknikken i iPhone 6 og telefonen skulle angiveligt tage bedre billeder end forgængeren. Denne naturlige udvikling har stået på siden den første mobiltelefon med kamera så dagens lys.

Hvor meget bedre at kameraet på 8 megapixels (f/2,2) tager foto må den endelige test af produktet vise. Det er fortsat muligt at optage video i Full HD (30 fps) kvalitet og skabe slowmotion optagelser. Apple har indbygget optisk billede stabilisator (OIS) som særligt er interessant, når mørket falder på, og lukketiderne bliver længere. OIS er kun tilgængelig i iPhone 6 Plus.

Autofokus er blevet dobbelt så hurtig, som den er i iPhone 5S.

iPhone 6 har også Bluetooth, Wi-Fi, GPS samt en række sensorer indbygget, ganske som den foregående model. Det er også fortsat muligt, at oplåse mobilen ved brug af fingeren. Wi-Fi forbindelserne kan på iPhone 6 blive tre gange hurtigere end tidligere set på iPhone, ifølge Apple.

Barometer er en ny sensor som vi ikke har set i iPhone før.

Nyt styresystem

iPhone 6 kommer med styresystemet iOS der nu er nået til sin ottende udgave kaldet iOS 8.

Nyhederne i iOS 8 er mange. Men en af de mere anvendelige er muligheden for at besvare en SMS-besked uden at åbne beskeden helt. Fra popup-beskeden om en ny SMS kan der nu sendes et hurtigt svar.

Det er også muligt at acceptere eller afvise indkommende kalenderaftaler fra låseskærmen, og som noget helt nyt kan beskeder nu dikteres, så man slipper for at skrive. Og det fungerer også på dansk.

iOS 8 tilbyder også en tættere integration af iPhone med iPad, Mac og Apple TV. Integrationen betyder også at det bliver muligt at ringe og sende SMS fra en Mac-computer.

Mere om nyhederne i iOS 8

Apple iPhone 6

Apple iPhone 6

Kommer i efteråret

Apple er klar med iPhone 6 og iPhone 6 Plus til de amerikanske kunder den 19. september 2014. I Danmark må vi vente lidt længere.

iPhone 6 og iPhone 6 Plus kommer i udgaver med 16, 64 og 128 GB hukommelse.

Styresystemet iOS 8 bliver en gratis opdatering til eksisterende iPhones og iPad. Modeller fra iPhone 4S og frem vil kunne opdateres. Til iPad er det iPad 2 og fremefter der kommer med på iOS 8. iOS 8 kan hentes fra den 17. september 2014.

Det bliver prisen på iPhone 6 og iPhone 6 Plus

Mere til historien

I forbindelse med lanceringen af iPhone 5S og 5C i september 2013 udgik iPhone 5 officielt af Apples produktprogram.

Var denne artikel noget for dig?

Tilmed dig nyhedsbrevet fra MereMobil.dk, og modtag en ugentlig opdatering på de bedste historier, samt breaking news.

Ja tak. Send mig spændende artikler…

Har du denne Mac? Så stopper de store opdateringer nu

macOS 27 Golden Gate bliver kun tilgængelig på Macs med Apple Silicon. Har du en Intel-baseret Mac, stopper de store systemopdateringer derfor med macOS 26.

(mere…)
Apple sender spyware-advarsler til iPhone-brugere i 110 lande

Apple har sendt direkte sikkerhedsadvarsler til iPhone-brugere i mere end 110 lande, hvor enheder mistænkes for at være mål for avanceret spyware.

(mere…)
Kæmpe Apple-læk afslører over 10 kommende produkter

En ny softwareopdatering fra Apple har ved en fejl åbnet for en sand guldgrube af hemmeligheder. Koden i den kommende macOS 26.7 afslører referencer til over 10 uannoncerede Apple-produkter.

(mere…)
Lækket Apple-video afslører: AirPods med indbygget kamera lige om hjørnet

Apple gør klar til at tage headsets til et nyt niveau. En lækket demonstrationsvideo fundet dybt inde i Apples egen software afslører AirPods udstyret med indbyggede kameraer og kunstig intelligens.

(mere…)
Sonos er tilbage på iPhones låseskærm: Sådan slår du det til

Efter års fravær gør musikstyringen endelig comeback på låseskærmen. Sonos har udrullet understøttelse af Live-aktiviteter og Dynamic Island på iPhone – men du skal selv slå det til.

(mere…)
Foldbar iPhone Ultra kan blive forsinket i Danmark

Apples første foldbare iPhone kan ifølge nye meldinger få en begrænset lancering i USA, før den senere rulles ud på andre markeder.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
10 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram