Udviklingslande får gratis internet af Facebook

Facebook har lanceret en ny applikation, der ved hjælp af droner og satelliter, skal sprede internettet til selv de fattigste udviklingslande.

I vores del af verdenen, ser vi det efterhånden som en selvfølge, at have adgang til internettet. I marts  i år, blev 20. års jubilæet for WWW, World Wide Web, fejret. Især i Danmark, er vi helt fremme, når det gælder den seneste udvikling af netværk og langt de fleste danskere er i besiddelse af en hæderlig adgang til det store internet.

Flere trådløse bredbåndsforbindelser end indbyggere i Danmark

Selvom at internettet som vi kender det i dag, er nået en moden alder, så er det ikke ensbetydende med, at alle i verden har internetadgang, faktisk langtfra. I dag anslåes det, at op i mod fem milliarder af verdenens befolkning, er uden internet, hvoraf 85 procent ganske enkelt ikke har råd til det. Det vil Facebook nu lave om på, med et nyt tiltag, der skal øge udbredelsen af internettet i den trejde verden.

Kun adgang til udvalgte tjenester

Det nye tiltag fra Facebook er døbt Internet.org og det fungerer i praksis som en applikation til web og Android, der giver gratis internetadgang.

I første omgang er konceptet lanceret i Zambia, men det er på sigt også meningen at applikationen skal lanceres i en række andre udviklingslande, hvor pengene ikke rækker til internetadgang.

Udrulningen af internettet er stablet på benene i samarbejde med seks teleselskaber og bliver leveret ved brug af sateliter og droner. Det vil dog ikke være muligt at tilgå det komplette internet, som vi kender det, der er nemlig tale om en begrænset internetadgang, der udover Google, Wikipedia og en række af Unicefs oplysningssider også tæller Facebook.

Selvom at det ikke er overraskende, at Facebook anser sig selv, som en uundværlig service, er det alligevel et faktum, der har fået kritikerne til at rynke på næsen. Når Facebook selv er med på listen, så kan der nemlig stilles spørgsmålstegn ved Facebooks reele hensigter med at udrulle internetadgangen på et helt nyt marked.

Den eksklusive adgang til Facebook, kan nemlig være med til at øge deres markedsandele, men produktmanager hos Internet.org, Guy Rosen, afviser overfor Techcrunch.com, de kritiske røster ved at fremhæve, at deres projekt også kan øge mulighederne for interesserede teleselskaber og samtidigt også have en positiv indflydelse på uddannelsen hos befolkningen i udviklingslande.

Skal udbrede behovet for internet

En af de primære idéer bag Internet.org konceptet, er at udbrede forståelsen af hvorfor internettet er uundværligt og at det kan være værd at betale for at få adgang til den store verden, som adgang til internettet også indebærer.

Gruppen af mennesker der er uden internet, kan groft opdeles i to grupper, mener Guy Rosen. Der er en gruppe, der ikke har adgang til internettet fordi de ganske enkelt ikke kan finansiere det, og så er der en anden gruppe, der godt kan finansiere det, men ikke har tilstrækkelig viden om de muligheder internettet byder på, og derfor ikke finder det nødvendigt at investere i en internetadgang.

Mere til historien

Det er ikke første gang at Facebook giver sig i kast med at udbrede internettet. I 2010 oprettede de nemlig Facebook Zero, der giver begrænset adgang til Facebooks muligheder, i samarbejde med 50 teleselskaber verdenen over. Facebook Zero har modtaget stor ros, for at give Afrikas befolkning adgang til det populære sociale medie.

Ingram Micro skærer 850 stillinger

Medarbejderstaben reduceres og omstruktureres hos Ingram Micro.

(mere…)
Smartphone-markedet fortsætter vækst

Ifølge analysefirmaet Canalys, så fortsætter væksten på smartphone-markedet for tredje kvartal i træk.

(mere…)
Salget af iPhone falder

Apple er udfordret af manglende kunstig intelligens i produkterne og presses af Samsung.

(mere…)
AI-funktioner får Samsung til tops

Samsung er atter i førertrøjen på det globale smartphone-marked, hvilket særligt skyldes de nye AI-funktioner i Galaxy S24-serien.

(mere…)
Apple har for første gang solgt mere end Samsung

Det globale smartphone-marked gik tilbage i 2023, men Apple har vundet markedsandele fra konkurrenterne.

(mere…)
Lysere tider på smartphone-markedet

To års nedgang har præget smartphone-markedet, men nu tyder det på, at vi går lysere tider i møde.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram