Microsoft smelter platforme sammen med Windows 9

Det kommende Windows 9 fra Microsoft bliver tilsyneladende det første styresystem, som fungerer på tværs af alle platforme fra PC og mobil til Xbox One.

Satya Nadella CEO Microsoft (Foto: Microsoft)

Satya Nadella CEO Microsoft (Foto: Microsoft)

Microsofts CEO Satya Nadalla fortalte under offentliggørelsen af deres seneste kvartalsregnskab i tirsdags, at den kommende Windows 9 ventes at blive første styresystem, der fungerer på tværs af alle platforme.

Nokia-opkøb belaster Microsofts regnskab

Windows 9 vil smelte platformene PC’er, tablets, bærbare, smartphones og spilkonsollen Xbox One sammen. Det betyder, at både Microsoft og brugerne får ét samlet økosystem, hvor applikationerne virker på alle enhederne. Det skriver Amobil.no.

Det er ikke første gang, at sådanne tanker er sluppet ud fra Microsoft eller for den sags skyld Satya Nadella selv. Det skriver Computerworld.dk.

– “Vi ser frem til at dele vores tanker og intentioner om den næste udgave af Windows i de kommende måneder,” sagde Satya Nadella, uden at komme med en nærmere forklaring på, hvor længe der er til.

De seneste måneder har Microsoft også allerede bevæget sig i retningen mod ét økosystem, med deres Universal Apps, der betyder de lynhurtigt kan omskrives til at virke på alle Windows platforme.

Og tidligere på året blev de forskellige styresystems team også sat sammen til én enhed, for at øge ligheden systemerne imellem.

Microsoft fortsætter dog med at have forskellige versioner til erhvervs- og privatmarkedet, men “systemerne vil ligne hinanden mere indeni”.

Hvornår vi skal forvente den næste store Windows opdatering er uvist, men Wmpoweruser.com skriver, at det måske bliver i 2015.

Mere til historien

Microsoft bekræftede også i forbindelse med offentliggørelsen af kvartalsregnskabet, så en Surface Mini umiddelbart ikke bliver en realitet. Det skriver TechRader.com.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.