LG G3 i nye farver er på vej
Da LG offentliggjorde den nye topmodel G3 i maj fremviste de et billede, der viste telefonen i intet mindre end fem forskellige farver. I august kommer LG G3 i nye farver.
LG offentliggjorde deres nyeste topmodel LG G3 i maj 2014 og under lanceringen blev et billede af topmodellen i fem forskellige farver fremvist. Men indtil videre er det ”kun” farverne hvid, sort og guld, der er kommet på markedet.
Men nu har LG bekræftet, at topmodellen også kommer i farverne Burgundy Red og Moon Violet. Den lander i handlen i august måned. Det skriver GSMArena.com.
– WEB-TV: LG G3 – derfor er den fremragende
Indtil videre er der ikke yderligere detaljer tilgængelige omkring de nye farvevarianter og det er også uvist om de lander på det danske marked.
LG oplyser også, at udrulningen af de nye farvevarianter vil ske over nogle uger og derfor kan salgsstarten være forskellig fra marked til marked, skriver PhoneArena.com.
– TEST: LG G3 – fantastisk flot skærm, genial telefon
Kommer de to nye farver på det danske marked, så er det heller ikke sikkert de bliver tilgængelige hos alle forhandlere.
Mere til historien
En mini-version af LG G3 ventes på markedet, og vi skrev for nogle uger siden, at en tysk manual nu havde afsløret LG G3 Mini.