Lumia 930 salgsstarten er usikker
I løbet af sommeren lander Lumia 930 i danske butikker, men datoen er endnu ikke på plads.
Glæder du dig til Lumia 930, så vær opmærksom på ikke at glæde dig for tidligt.
Der florerer på nettet forskellige meldinger, om datoen for salgsstarten på Lumia 930, men der er ikke tale om sikre og bekræftede salgsstart-tidspunkter.
– ”Lumia 930 kommer til salg i Danmark i løbet af sommeren,” siger Edvard Bergström, nordisk kommunikationschef hos Microsoft Devices, til MereMobil.dk.
Elgiganten har kortvarigt på deres webshop haft 7. juli 2014 som forventet startdato, der ikke nødvendigvis er den rigtige dato. Siden med datoen er efterfølgende lagt offline.
– ”Det er blot en anslået dato, men den lyder ikke helt skæv, da vi efter al sandsynlighed kommer til at have forsalg af Lumia 930 fra torsdag i næste uge – d. 26. juni,” fortæller Frederik Danvig, pressechef i Elgiganten.
Microsoft: Kommenterer ikke på rygter
En anden af landets store online forhandlere, Proshop.dk, siger til MereMobil.dk, at de forventer Lumia 930 er klar til salg i midten af juli. Produktet er her aktuelt prissat til 4.423 kroner uden abonnement.
Vi har spurgt Edvard Bergström i Microsoft Devices om de forskellige datoudmeldinger, hvorefter han kommer med det generelle svar, at de ikke kommenterer på spekulationer og rygter.
TDC og Telenor melder, at de forventer en præcis salgsstartdato meldt ud inden for de kommende dage. 3 har grundet manglende efterspørgsel på Windows Phone-produkter, valgt ikke at forhandle Lumia 930.
MereMobil.dk holder dig opdateret så snart der er nyt fra Microsoft Devices om salgsstarten.
Om Lumia 930
Lumia 930 er det næste flagskib inden for Windows Phone produkter. Den har 5 tommer Full HD skærm, 20 megapixels kamera med optisk billedstabilisator samt optik fra Carl Zeiss.
Telefonen bliver det første top-produkt med Windows Phone 8.1, der havde præmiere på Lumia 630 til lige over 1.000 kroner uden abonnement. I hældende på denne er fulgt Lumia 635, som er en 4G-version af samme produkt.
– Test: Lumia 630 – Windows-mobilen jeg elsker
Mere til historien
Startede fra Lumia 630 er Nokia-navnet så småt begyndt at forsvinde fra produkterne, som følge af fusionen mellem Nokias mobilafdeling og Microsoft.