LG G3 – pris og tilgængelighed i Danmark
LG G3 kommer til Danmark i slutningen af juni. Se her hvad den koster.
LG G3 er 2014-topmodellen fra den Sydkoreanske elektronikvirksomhed. Den blev præsenteret den 27. maj 2014 ved en event i London.
G3 lander hos 170 operatører rundt i verden startene i Sydkorea den 28. maj 2014. I Danmark skal vi forvente LG G3 i slutningen af juni måned.
Allerede nu ligger det fast at landets største operatør TDC ikke vil forhandle telefonen. Derimod melder Telenor sig klar til at sælge telefonen. Det samme gør 3 og Telia.
– “Vi tager den naturligvis i sortiment. Den er virkelig fed,” siger David Elsass, privatkundedirektør i 3, til MereMobil.dk.
Mens LG med G2 sidste sommer lagde sig et stykke under konkurrenterne, er det umiddelbart ikke tilfældet med LG G3. Til MereMobil.dk oplyser LG Nordic, at udgaven med 16 GB hukommelse vil få en vejledende pris på 4.999 kroner mens 32 GB versionen vil koste 5.499 kroner.
Mere til historien
Prisen fra salgsstarten bliver høj, i hvert fald hvis vi ser bort fra eventuelle kampagner, og derfor kan det godt betale sig at vente et lille stykke tid, inden man køber telefonen. Tidligere har vi skrevet, at der lynhurtigt kan spares 500 kroner hvis man ikke køber på dag ét.
Læs også:
– LG G3 – duel mod konkurrenterne