Stærkt salg af iPhones men iPad falder

Der var små salgsrekorder i Apples regnskab for Q2 2014. iPhone sælger godt, men iPad-salget falder en smule.

Apple

Apple Store, 5th Avenue, New York (Foto: MereMobil.dk)

Apple har netop fremlagt regnskabet for Q2 2014 i deres regnskabsår, hvilket svarer til Q1 2014, altså perioden fra 1. januar 2014 til 31. marts 2014.

Tilbage i Q1 2014 i regnskabsåret, altså det vigtige julesalg, slog Apple deres egne rekorder, og leverede hvad producenten selv betegnede som ”all time high”. Aldrig før var der solgt så mange iPhone og iPads i et enkelt kvartal.

Selvom der i det efterfølgende kvartal blev solgt mange iPhone og iPads, var det ikke en kæmperekord som ved julesalget.

iPhone frem, iPad tilbage

I kvartalet blev der på verdensplan solgt 43,7 millioner iPhones og 16,3 millioner iPads. I julekvartalet blev der solgt henholdsvis 51 og 26 millioner eksemplarer af produkterne.

Når Q2 2014 sammenlignes med Q2 2013 ses en markant stigning på 17 procent i iPhone salg, mens salget af iPad faldt 16 procent. Tallene dengang var 37,4 millioner iPhones og 19,4 millioner iPads. Der er tale om det største salg af iPhones i et kvartal, der ligger uden for julesalget.

Salget af Mac-computere steg fra 3,9 millioner i Q2 2013 til 4,13 millioner i Q2 2014. iPod fortsætter faldet og gik fra 5.6 til 2,7 millioner enheder.

Overblik: Q2 2013 mod Q2 2014 i styks

Q2 2013Q2 2014
iPhone37.430.00043.719.000
iPad19.477.00016.350.000
Mac3.952.0004.136.000
iPod5.633.0002.761.000

Salget af iPhone og iPad set over tid

Salg regnskab iPad iPhone graf

Salget af iPhone og iPad set over tid fra Q1 2011 til Q2 2014 i Apples regnskabsår (Grafik: MereMobil.dk)

Tjente mange penge

Apple solgte produkter i kvartalet for 45.6 milliarder dollars. Overskuddet blev 10.2 milliarder dollars. Med andre ord så laver Apple omkring 613 millioner kroner i overskud hver eneste dag, skriver Business.dk.

I tilsvarende kvartal i 2013 omsatte Apple for 43.6 milliarder dollars, og leverede et overskud på 9.5 milliarder dollars.

Salgstallene fra Apple ændrer ikke på styrkeforholdet på verdensmarkedet, hvor Samsung fortsat er verdens største smartphone-producent.

Mere til historien

Apple forventer at tabletmarkedet fortsat vil hale ind på PC-salget. Samtidigt sagde de ved regnskabspræsentationen, at de vil investere i nye produktkategorier.


Læs også
:
– Apple sætter salgsrekord med iPhone og iPad

Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Apple forventer kæmpe MacBook Neo-succes i 2027

Næste generation af Apples populære MacBook Neo forventes at lande i begyndelsen af 2027. Forsyningskæden forbereder sig på en fordobling af leverancerne.

(mere…)
Apple gør klar til ny iPhone-opdatering

Apple tester angiveligt iOS 27.2.1, som ventes at rette fejl og sikkerhedsproblemer. Opdateringen kan komme allerede i denne uge.

(mere…)
Nye rygter: Apple klar med tre nye iPads i 2027

Apple planlægger angiveligt nye udgaver af iPad Air, iPad Pro og den almindelige iPad i første halvdel af 2027. OLED og nye chips er blandt opgraderingerne.

(mere…)
iPhone Duo-forsinkelser: Apple kan ikke følge med

Apple kan fortsat ikke producere nok iPhone Duo til at følge med efterspørgslen. Den danske leveringstid kan i øjeblikket række ind i januar 2027.

(mere…)
Vild iPhone-rekord: Apple trodser blødende marked med dyrere Pro-modeller

Mobilmarkedet er faldet med 20 procent, og Apple valgte helt at droppe standardudgaven af iPhone 18. Alligevel sætter tech-giganten en massiv salgsrekord, hvor det udelukkende er de dyre Pro-modeller, der trækker læsset.

(mere…)
Så meget dyrere er iPhone Pro blevet: Her er forklaringen

iPhone 18 Pro koster 1.500 kroner mere end iPhone 16 Pro gjorde ved lanceringen. Dyrere komponenter spiller ind, men lagerpladsen er også fordoblet.

(mere…)
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram