Sådan virker Download Booster i Samsung Galaxy S5

BAGGRUND: Sådan virker Samsungs nye kombinerede Wi-Fi og LTE ”Download booster” funktion på Samsung Galaxy S5.

Samsung Galaxy S5 screenshot

Download Booster i aktion på Samsung Galaxy S5 (Foto: MereMobil.dk)

Med præsentationen af Samsung Galaxy S5 har Samsung samtidig introduceret en ny smart funktion, der kombinerer telefonens 4G LTE adgang, med telefonens Wi-Fi dataforbindelse.

Det lyder lidt mystisk men ved at kombinere 4G LTE dataforbindelsen med Wi-Fi, så kan man “booste” downloadhastigheden ved download af  hjemmesider og andet indhold fra nettet. Men hvordan fungerer denne “download booster”?

MereMobil.dk har spurgt Samsungs Nordiske Product Manager, Andreas Bergqvist, hvordan teknikken virker.

Stor test af Samsung Galaxy S5

Han forklarer, at funktionen virker ved at bruge to interfaces (Wi-Fi og mobil) samtidig. Interface skal forstås som de dataforbindelser som telefonen bruger – altså Wi-Fi eller 4G LTE.

Data bliver delt op i delmængder

Trafikken på en HTTP downloadsession bliver distribueret til begge interfaces, ved hjælp af HTTP range request funktionen baseret på enten hastighedsration eller ud fra downloadhastigheden, på den sidst hentede mængde data.

Den mængde data eller filer som skal hentes bliver delt op i to delmængder (portioner), og hvert interface begynder at hente data. Det interface der er hurtigst får selvfølgelig tildelt den største mængde data, mens det langsomste interface får tildelt den mindste mængde.

Når det ene interface har hentet den datamængde/de filer, som interfacet er blevet bedt om at hente, så bliver den resterende mængde data delt op i to delmængder en gang til, og hentningen af data forsætter. Og sådan gentages opdelingen og hentningen af data indtil hele hjemmesiden eller den valgte fil er overført.

Ved hjælp af ”download booster” funktionen kan man altså udnytte den fulde kapacitet på begge forbindelser på samme tid.

Web-TV: Se også Download Booster i testen af Galaxy S5

Ingen Big Brother på spil

Funktionen fungerer helt uden indblanding fra Samsungs side. Datatrafikken bliver altså ikke kørt over Samsungs egne servere, men håndteres lokalt på telefonen. Ligeledes håndteres overgangen mellem én og to forbindelser ubemærket for brugeren.

Så snart brugeren har adgang til et Wi-Fi adgangspunkt, så kan “download booster” benyttes, og i det øjeblik brugeren afbryder forbindelsen til Wi-Fi adgangspunktet, går telefonen tilbage til udelukkende at hente data via mobilforbindelsen.

Fordelen ved at benytte denne “download booster” funktion er, at en download ikke bliver afbrudt, hvis man f.eks. bevæger sig væk fra Wi-Fi accesspointet.

Samsung Galaxy S5

Samsung Galaxy S5 med Download Booster ved download af spil fra Google Play Store. (Foto: MereMobil.dk)

Ingen afbrydelser

Flere af vore læsere har helt sikkert prøvet, at få forbindelsen til en streamingtjeneste afbrudt, hvis man kommer for langt væk fra accesspointet, hvorved dataforbindelsen bliver kortvarigt afbrudt, indtil telefonen tilkobler sin egen mobile dataforbindelse over 3G eller 4G LTE. Denne situation er altså fortid med “download booster” funktionen.

Selve energiforbruget ved at benytte “Download booster” er ikke synderligt højt, ifølge Andreas Bergqvist. Energiforbruget er lidt højere, men man sparer også batteritid, fordi en hurtigere download af data måske i den anden ende sparer lidt strøm, ved f.eks. at skærmen skal være tændt kortere tid.

Download Booster er aktivt valg, som brugeren selv skal aktivere via topmenuen.

Mere til historien

Når man benytter ”download booster” funktionen, så har telefonen to ip-adresser; én ip-adresse fra mobilnetværket og én fra Wi-Fi netværket. MereMobil.dk har i et af Download Booster formået at være over 80 mbit/s downloadhastighed.

Hands-on med iPhone Duo – er skærmfolden væk?

De første medier har haft Apples foldbare iPhone Duo i hænderne. Folden er ikke væk, men Apple ser ud til at have arbejdet seriøst med både skærmen og softwaren. Spørgsmålet er, om det er nok til at retfærdiggøre en pris fra 17.999 kroner.

(mere…)
Samsung melder om 50 procents salgsvækst på nye foldbare

Samsung melder om 50 procents salgsvækst på Galaxy Z Fold8 og Fold8 Ultra.

(mere…)
Samsung siger velkommen til iPhone Duo – men der er en interessant detalje

Samsung kommenterer usædvanligt direkte på Apples første foldbare iPhone. Samtidig peger brancheoplysninger på en interessant forbindelse mellem iPhone Duo og Samsungs egen foldbare teknologi.

(mere…)
Samsung viser vaskemaskine med plads til 13 kilo tøj

Samsung har på IFA 2026 vist to nye Bespoke AI-vaskemaskiner. Den ene kan vaske 13 kilo tøj i et kabinet med standarddybden på 60 cm, mens en anden model ifølge Samsungs egne tests bruger op til 70 procent mindre energi end minimumskravet til energiklasse A.

(mere…)
Samsungs nye tv ligner noget fra B&O

Danske Canvas HiFi samler Samsungs flagskibs-OLED, high-end-lyd og trælameller i ét møbellignende system. Prisen begynder ved knap 60.000 kroner.

(mere…)
Jeg kan ikke anbefale Galaxy Watch9: Batteriet ødelægger oplevelsen

TEST: Samsung Galaxy Watch9 er behageligt, hurtigt og fyldt med funktioner. Den korte batteritid og manglen på mærkbare forbedringer gør det alligevel svært at anbefale.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker teknologi – fra telefoner og tablets over smarthome og smartwatches til hjemmeelektronik og elbiler. Vi skriver nyheder, baggrundshistorier og guides, men udgiver også podcasts og videoer. Vores ambition er at være din foretrukne kilde til viden om en teknologi, der har afgørende betydning for os alle.
© 2026 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram