Nokia Lumia 930 er en realitet – samt Lumia 630 og Lumia 635

Stephen Elop har netop været på scenen til BUILD-konferencen, hvor han præsenterede den nye Nokia Lumia 930, samt modellerne Lumia 630 og Lumia 635.

Nokia Lumia 930

Nokia Lumia 930 (Foto: Nokia)

Stephen Elop har under BUILD 2014 konferencen præsenteret det nyeste flagskib, Nokia Lumia 930. En ny smartphone, som Twitter-brugeren @Evleaks kort inden præsentationen havde lækket et pressefoto af.

Lumia 930 kommer med en 5 tommer Full HD skærm, 2.2 GHz Snapdragon 800 Quad-core processor, 20 megapixels PureView kamera med optisk billede stabilisator og Carl Zeiss lense. Telefonen kommer i flere farve varianter.

Den kommer også med 4 Rich Audio microfoner, der lader den optage stereo.

Der er selvfølgelig Windows Phone 8.1 installeret på telefonen fra salgsæsken.

https://www.youtube.com/watch?v=x7eMY45Fw0M

Microsoft har annonceret Windows Phone 8.1

Lumia 930 lander på de første markeder i juni måned i Europa, Asien og Indien til en vejledende udsalgspris på USD 599 eksklusiv afgifter og eventuelle tilskud. Telefonen vil være tilgængelig hos mere end 100 operatører på verdensplan.

Lumia 930 forventes at have salgsstart i Danmark i løbet af sommeren, og dansk pris bliver offentliggjort i forbindelse med salgsstart.

Lumia 630 og Lumia 635

Efter præsentationen af Lumia 930 var det blevet tid til, at fremvise de to nye prisbillige Windows Phone muligheder, Lumia 630 og Lumia 635.

https://www.youtube.com/watch?v=VJw6brxT3vw

Disse modeller kommer med en 4,5 tommer skærm og vil blive tilgængelige i fem forskellige farver, hvor coveret kan skiftes.

Lumia 630 er en 3G-telefon, som kommer både i en single-SIM version og en dual-SIM version. Dermed er det den første Windows Phone, der får mulighed for dual-SIM. Lumia 635 kommer derimod kun i en single-SIM udgave, men tilbyder til gengæld 4G LTE forbindelse.

Nokia Lumia 630

Nokia Lumia 630 (Foto: Nokia)

Nokia Lumia 630 forventes på markedet allerede i maj måned i Asien, Mellemøsten, Sydamerika og Europa. Ud af de offentliggjorte modeller, så bliver det modellen med single-SIM, der bliver først tilgængelig på det danske marked. Den forventes at lande i butikkerne i andet kvartal 2014 til en vejledende pris på 1.295 kroner.

Nokia Lumia 635

Nokia Lumia 635 (Foto: Nokia)

Lumia 635 ventes på flere markeder fra juli måned og den forventes også at få dansk salgsstart i løbet af sommeren. Den danske pris vil blive offentliggjort i forbindelse med salgsstarten.

https://www.youtube.com/watch?v=xPJLuKI7WpA

Mere til historien

Nokia oplyste også, at deres Windows Phone 8-enheder vil blive opdateret til Windows Phone 8.1 med opdateringen Nokia Cyan, som bliver tilgængelig i løbet af sommeren 2014.

Dropper alligevel ikke Nokia

Forvirringen er total omkring Nokia-telefonerne.

(mere…)
Nokia lukker som telefonmærke

Det er slut med Nokia som telefonmærke (opdateret)

(mere…)
Windows-opdatering lægger pres på dine RAM

Microsofts næste store Windows-opdatering vil indeholde AI og dermed stille krav til din computers kræfter.

(mere…)
Windows 11 gør 240 mio. computere til e-affald

Udfasningen af Windows 10 sender 480.000 tons computere på lossepladsen.

(mere…)
Du kan spare tusindvis af kroner på Windows 11 og Office

Er det lovligt at købe Windows 11 eller Microsoft Office til en ekstrem lav pris? Prisforskellene er voldsomme.

(mere…)
Nokia-mobil får flot anerkendelse

Som den eneste mobiltelefon er bæredygtig Nokia-model landet på prestigefyldt liste.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram