Microsoft har annonceret Windows Phone 8.1

Microsofts keynote på årets BUILD-konference er godt i gang og annonceringen af den ventede Windows Phone 8.1 er en realitet.

Joe Belfiore på scenen til BUILD 2014

Joe Belfiore på scenen til BUILD 2014

Microsoft har startet BUILD 2014 konferencen ved, at annoncere deres kommende version af Windows Phone platformen – nemlig Windows Phone 8.1.

Det var Joe Belfiore, som gik på scenen og annoncerede den nye version. Han løftede også sløret for nye features, som blandt andet det længe ventede notifikationscenter ”Action Center”. Action Center giver ikke kun notifikationer, men også detaljeret information omkring telefonens status.

Windows Phone 8.1 låseskærmen tilføjer også understøttelse af nye API’er, som giver udviklerne kontrollen over at fintune ”look and feel”.

Der har også været mange skriverier omkring en Google Now og Siri-lignende funktion. Og Microsoft er klar med deres bud på dette med Cortana. Cortana afløser dermed søgetjenesten Bing, da Cortana nu bliver din helt egen personlige assistent. Cortana kan eksempelvis minde dig om, at spørge til din søsters nye hund næste gang du snakker med hende.

Du kan få Cortana frem ved ”søge-knappen” eller dens helt egen Live Tile.

Cortana er den første personlige assistent, som for alvor lærer dig at kende, var meldingen fra Microsofts Joe Belfiore. Både hvad du søger, skriver og siger. Ligesom Google Now får du også oplyst din rejseplan til kommende aftaler m.v.

Til at begynde med er Cortana kun en beta-service, som vil være tilgængelig i USA. Men Microsoft forventer, at den løbende vil blive tilgængelig i flere lande.

Windows Phone 8.1 kommer med den seneste version af Internet Explorer, nemlig Internet Explorer 11. Der også kommer med nye funktioner bl.a. InPrivate surfing, som tillader incognito browsing, reading view og meget mere.

https://www.youtube.com/watch?v=KkDSQDCtjDU

Funktionen Data og WiFi Sense gør det muligt, at dine venner kan udnytte din WiFi-forbindelse uden at have adgangen til hele dit netværk.

Windows Phone 8.1 kommer også med VPN support, der lader dig indtaste dine VPN-settings på telefonen og dermed surfe mere sikkert. Windows Phone 8.1 understøtter også S/MIME, der lader dig underskrive og kryptere dine mails.

Det er på Windows Phone 8.1 også muligt, at få nye tilpasningsmuligheder på både start- og låseskærmen.

Den nye opdatering får også følgende Misc features: On-screen keys (Search, Start og Back), Low-end CPU support (understøtter processorer ned til Snapdragon 200 og 400), Quiet hours (Forstyr ikke funktion) og Wordflow Keyboard (minder om Swype).

Windows Phone 8.1 opdateringen vil blive officielt frigivet inden for nogle få måneder, mere præcis blev Microsoft ikke under dagens præsentation. Mens nye enheder med Windows Phone 8.1 vil komme i handlen allerede i løbet af april/maj måned.

Mere til historien

Microsoft annoncerede også to nye hardware partners, Micromax og Prestigio. Nogle navne der for mange af os er ukemdte, men de er godt i gang med ny hardware og disse blev fremvist af Joe Belfiore på scenen til BUILD 2014.

Salget af Xbox-konsoller er i frit fald

Xbox-konsoller kan måske forsvinde helt ud af markedet. Sådan lyder meldingen fra spil-analytiker.

(mere…)
Windows-opdatering lægger pres på dine RAM

Microsofts næste store Windows-opdatering vil indeholde AI og dermed stille krav til din computers kræfter.

(mere…)
Windows 11 gør 240 mio. computere til e-affald

Udfasningen af Windows 10 sender 480.000 tons computere på lossepladsen.

(mere…)
Du kan spare tusindvis af kroner på Windows 11 og Office

Er det lovligt at købe Windows 11 eller Microsoft Office til en ekstrem lav pris? Prisforskellene er voldsomme.

(mere…)
Microsoft og Activision Blizzard aftalen er godkendt

Nu er det officielt. Microsoft har fået grønt lys til opkøbet af Activision Blizzard.

(mere…)
Nu fjernes det simple skriveprogram fra Windows

WordPad bliver ikke længere opdateret og udfases, fortæller Microsoft.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram