Flere og flere bruger Facebook på mobilen
Facebook-brugere besøger i stigende grad det sociale netværk fra deres smartphone, der er nu mere end en milliard aktive mobilbrugere om måneden.
Tidligere var der frygt for, hvordan det ville gå Facebook nu brugerne gik mere og mere over til, at websites besøges fra smartphonen. Men Facebooks nye kvartalsregnskab, for årets første tre måneder, viser at Facebook nu har rundet en milepæl, når det kommer til besøg fra mobiltelefonen. Det skriver Dr.dk.
Mere end en milliard mennesker benytter nu Facebook fra en mobiltelefon mindst en gang om måneden, dette er en fremgang på 34 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år.
Der er hele 609 millioner, som hver dag besøger Facebook fra mobilen, hvilket er en fremgang på 43 procent i forhold til de første tre måneder i 2013.
– Læs også: Stærkt salg af iPhones men iPad falder
I alt er der 1,28 milliarder brugere, som mindst en gang om måneden besøger Facebook.
Facebook kan også se det stigende brugertal i omsætningen, som fortsat mest stammer fra announcer/reklamer. I årets første tre måneder blev der omsat for 2,5 milliarder dollars, hvilket er en markant stigning fra samme kvartal sidste år, her blev omsat for 1,46 milliarder dollars. I alt blev det i år til et overskud på 373 millioner kroner.
Der har ellers været mange skriverier om, at brugerne mistede interessen for Facebook, men dette ses altså endnu ikke på besøgstallet og bundlinien.
Mere til historien
Facebook opkøber også andre selskaber. Fornylig er både VR-brillefirmaet Occulus VR og WhatsAppblevet opkøbt af Facebook.
Læs også: