Global Mobile Awards: HTC One og iPad Air vandt

Den årlige prisuddeling til Mobile World Congress har fundet sted. Du kan se hvem, der løb med sejren her.

Global Mobile Awards 2014

Global Mobile Awards 2014

GSM Association står bag Mobile World Congess og afholder også hvert år under messen det årlige Global Mobile Awardshow.

Det var i år den 19. gang, at vinderne skulle findes. Mere end 175 uafhængige analytikere, journalister, eksperter m.v. har deltaget i bedømmelsesprocessen og fungeret som jury.

Fristen for produkterne, der skulle med i bedømmelsen, var den 29. november 2013, hvilket betyder det oftest er produkter fra året forinden, som løber med sejren i kategorierne.

Vinderen for ”Best Smartphone” det sidste år blev HTC One, som vandt foran de øvrige nominerede, der var Apple iPhone 5S, LG G2, Nokia Lumia 1020 og Samsung Galaxy Note 3. Sidste års vinder var Samsung Galaxy S III.

 – TEST: HTC One – den nye smartphone-konge

HTC One - Smartphone of the year - Global Mobile Awards (Foto: HTC)

HTC One – Smartphone of the year – Global Mobile Awards (Foto: HTC)

– “The HTC One været en af ​​de mest avancerede smartphones i hele 2013. Dens flotte design og fremragende brugergrænseflade fortsætter med at give en differentieret brugeroplevelse, der stikker ud fra konkurrenterne,” sådan lød vurderingen af HTC One.

Prisen for ”Best Low-Cost Smartphone” (op til 150 dollars) blev den mest solgte Windows Phone, nemlig Nokia Lumia 520. De øvrige nominerede var Android-telefonerne Lenovo A390T, Samsung Galaxy Young, Sony Xperia E og Xiaomi Hongmi.

Nokia Lumia 520 – den bedst sælgende Windows Phone

Nokia løb også med sejren i kategorien “Best Entry-Level or Featurephone”, dette var med telefonen Nokia 105. Denne vandt over Nokias egne; Nokia 208, Nokia 515, Nokia Asha 210 og Nokia Asha 503. Der er ingen tvivl om, at Nokia har en stor del af dette marked. Sidste års vinder var også Nokia Asha 305.

Apple iPad Air

Apple iPad Air (Foto: Apple)

Apple er normalt ikke en producent, der får meget opmærksomhed til Mobile World Congress, da de ikke rigtigt er tilstede med en stand, som størstedelen af de andre producenter. Men det var Apple, som løb med opmærksomheden da vinderen af “Best Mobile Tablet” skulle findes. Det blev nemlig iPad Air. De øvrige nominerede var Apple iPad mini 2, Google Nexus 7 (2013), Sony Xperia Tablet Z. Sidste år var det Google Nexus 7 by Asus, der vandt.

 – TEST: iPad Air – den ultimative tablet

– “iPad Air kommer med en første klasses ydeevne i et attraktivt design, samt et økosystem der har en fordel i antallet af tablet-tilpassede applikationer,” var nogen af de ord Apple fik med på vejen.

LG vandt prisen for “Most Innovative Device Manufacturer of the Year”. En pris Samsung vandt sidste år.

 – WEB-TV: LG G Flex – se testen af verdens første fleksible smartphone

FiLIP vandt prisen for “Best Mobile-Enabled Consumer Electronics Device”. Her var det også Samsung, som var sejrsherre sidste år med deres Samsung Galaxy Camera.

Der blev også uddelt priser for de bedste mobil applikationer. Og her vandt Device 6 for “Best Entertainment App” (Gaming, Music, Sports, Video), CityMapper vandt “Best Overall Mobile App”, mens CamMe vandt “Most Innovative Mobile App”.

Du kan se listen over alle vinderne her.

Mere til historien

Der mangler endnu at blive uddelt en pris. Nemlig prisen for “Best New Mobile Handset, Device or Tablet at Mobile World Congress 2014”. Denne pris vandt HTC sidste år for HTC One, som de præsenterede i London ugen op til MWC 2013.


Om Lene Birkeslund

Lene er IT-journalist. Siden 2006 har hun dækket mobilbranchen og utallige produktlanceringer. Hver dag er hun opdateret på den seneste udvikling og kommende trends.