LG: G Flex lander i butikkerne medio februar
Den kurvede telefon fra LG, som lyder navnet G Flex, er på vej til de danske butikker og kommer i handlen i midten af februar.
Tidligere i dag skrev vi, at teleselskaberne havde gjort klar til, at tage imod bestillingerne på den nye smartphone fra LG – LG G Flex. Nu melder LG også, at den er klar.
– LG G Flex kan forudbestilles hos teleselskaberne nu
– “Vi er lige ved at trykke på knappen. G Flex ligger klar i de nordiske butikker inklusive Danmark den 14. februar 2014,” siger Morten Aagaard, landechef for LG i Danmark, til MereMobil.dk.
– WEB-TV: Første kig på LG G Flex
Også forhandleren Proshop.dk har LG G Flex på lager fra midten af februar. Prisen på LG G Flex er netop nu 5.462 kroner uden abonnement hos netop Proshop.dk. Den vejledende pris er på 5.999 kroner uden abonnement.
LG G Flex kommer i sortiment hos Telia, Telmore, Telenor, 3, Elgiganten, Call Me, Bilka.dk, Expert og Proshop, hvilket betyder TDC indtil nu er det eneste af de store selskaber, som ikke tager den ind.
- LG G Flex (Foto: MereMobil.dk)
- LG G Flex (Foto: MereMobil.dk)
- LG G Flex (Foto: MereMobil.dk)
Mere til historien
LG har i 2013 haft et godt år. LG oplyser til MereMobil.dk, at de i fjerdekvartal 2013 solgte 13 milioner smartphones på verdensplan.Ifølge tal fra Gartner blev LG i 2013 verdens fjerdestørste smartphone-producent.