Drop Facebook i julen og nedsæt risikoen for indbrud

Juleopdateringer på Facebook kan betyde farvel til forsikringsdækning, hvis du får indbrud, men mange danskere er ligeglade.

Facebook-opdatering, som indikerer jeg er væk hjemmefra

Facebook-opdatering, som indikerer jeg er væk hjemmefra i julen og dermed også en “invitation” til tyveknægtene

Mange elsker at dele stort og småt fra hverdagen på de sociale medier, men når juleferien står for døren, skal man tænke sig om, når det kommer til, hvad man deler med andre. En statusopdatering og efterfølgende indbrud, kan betyde farvel til erstatning fra forsikringen.

Juledagene og nytåret er tyveknægtenes kronede dage, da mange huse er alene hjemme i flere dage, mens familien er på juleferie. I denne måned bliver der anmeldt op mod 50 procent flere indbrud end resten af året.

Det er vigtigt ikke at dele juleplanerne på Facebook, Twitter eller Instagram, for ikke alle profiler er tilstrækkeligt beskyttede, og tyvene læser med over skulderen. Vent i stedet med at dele dine oplevelser, til du kommer hjem igen.

Muligvis ingen forsikringsdækning

Foruden du kan risikere at få stjålet alle dine værdigenstande midt i julemaden, så er der  fare for, at forsikringen ikke dækker økonomisk.

Hvis du har annonceret på eksempelvis Facebook, at du ikke er hjemme, eller lægger billeder af dig selv fra juleferien på nettet, så kan det være din forsikring ikke dækker, hvad der er stjålet, i hvert fald hos nogle selskaber.

Tidligere har Alka være ude at kalde det “groft uagtsomt” hvis man har hjulpet tyven. En ”invitation” til et tomt hus på Facebook kan sammenlignes med, at man ikke har låst hoveddøren. Det er vigtigt, at man læser sine forsikringsbetingelser, for at finde ud af, hvordan reglerne for dækning er i den enkeltes situation.

– “Får man indbrud efter, at man har skrevet til gud og hvermand på Facebook, at man rejser på ferie på mandag, at tante Oda vander blomsterne, og nøglerne ligger under måtten, så vil det blive betragtet som groft uagtsomt, og så vil forsikringen som udgangspunkt ikke dække. Da har man i et eller andet omfang selv inviteret tyven,” siger Ole Vidstrup, konsulent i Forsikringsoplysningen.

–  Hold ferie fra de sociale medier – med autosvar

Husk derfor også, at have en lukket profil, så kun dem du er venner med, kan se hvad du skriver. Har du børn, som er på Facebook, så tag en snak med dem om risikoen, så heller ikke de inviterer tyve indenfor via deres sociale profiler.

Mange glemmer omtanken

De gode råd omkring brug af de elektroniske medier, kan ikke gentages mange gange nok, da mange glemmer at tænke sig om.

Omkring 17 procent af de adspurgte i en undersøgelse YouGov har lavet for Alka angiver, at de skriver ferieopdateringer.

11 procent opdaterer endda, selvom de er klar over, at indbrudstyvene kan kigge med.

Over halvdelen af Facebook-bruget sker mobilt, og det er snart lige så naturligt at sende en Facebook-besked, eller opdatere sin status, som det er at sende en SMS.

Kvinderne dominerer på Facebook

Ifølge Facebook findes er aktuelt omkring 3,2 millioner Facebook profiler i Danmark.

Mere til historien

Facebook er i Danmark domineret af kvinderne, hvilket også stemmer ret godt overens med disse fakta, som viser en kvinde i gennemsnit opdaterer hendes Facebook-profil 21 gange per måned, mens mænd kun opdaterer deres profil seks gange om måneden i gennemsnit.

Der uploades hver dag mere end 250 millioner billeder på Facebook.

Se desuden siden Stopindbrud.dk.

Læs også:
 –  Facebook klar med videoreklamer
 –  Sådan vil Facebooks videoreklamer virke

TikTok risikerer lukning i USA

En amerikansk appeldomstol har afgjort, at TikTok skal sælges af sin kinesiske ejer i starten af 2025. 

(mere…)
Australien forbyder sociale medier for unge

Australien går forrest i kampen mod sociale mediers påvirkning af unge og har indført et forbud for unge under 16 år mod brug.

(mere…)
TikTok blokerer skønhedsfiltre for teenagere

TikTok vil indføre aldersbegrænsninger på visse skønhedsfiltre. Dette gøres for at beskytte de unge brugere. 

(mere…)
Bluesky på kant med EU-regler

Det sociale medie Bluesky fortsætter sin himmelflugt, både med medlemmer og mod skrappere EU-regler.

(mere…)
Messenger får HD-video og AI-nyheder

Facebook Messenger får endelig HD-videoopkald til brugerne og kommer med små AI-nyheder.

(mere…)
Bluesky runder 20 millioner brugere

Det sociale medie Bluesky har nu over 20 millioner brugere og fortsætter med en kæmpe vækst.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram