Hvem er Twitter-brugeren @evleaks?
Twitter-brugeren @evleaks har stået bag afsløringen af mere end 200 mobiltelefoner og tablets siden 2011. Men hvem er han? Bliv klogere her.
Twitter-brugeren @evleaks har siden starten af 2011 gjort det til hans ”varemærke”, at afsløre detaljer, specifikationer og billeder af smartphones, som endnu ikke var kendt af offentligheden. Men hvem er denne Twitter-bruger?
@evleaks afslørede i sommeren 2013 sin egen identitet. Det skete, ganske som med de mange smartphones, med han lavede et tweet på det sociale netværk Twitter. Den 27. juni 2013 tweetede han ”Every story has a beginning”, hvor identiteten altså blev afsløret. Bag Twitter-navnet er chefredaktøren på tech-mediet Pocketnow, fra 2010-2012, Evan Nelson Blass.
Før Pocketnow var Evan Nelson Blass tilknyttet Engadget, hvor han arbejdede fra 2005 og frem til 2008. Til sidst var han ledende redaktør på Engadget.
@evleaks har for offentligheden været ukendt frem til sommeren 2013, men altså kendt hos mange af de førende techmedier.
Hundredevis af afsløringer
Grunden til, at Evan Blass ikke længere skriver for et af de store amerikanske techmedier er, at han har multiple sklerose, som gør han ikke længere kan passe et fuldtidsarbejde. Derfor passer det ham glimrende at han nu er ”@evleaks”, som fodrer alverdens medier med historier.
På Twitter har han omkring 88.000 følgere. Disse har alle haft glæde af en lang række af hans afsløringer, som har budt på alt fra LG G2, Moto X, Nokia Lumia 1520, Nexus 5 og mange andre. Samlet set har @evleaks afsløret mere end 200 forskellige mobiltelefoner og tablets. Afsløringerne er oftest på pressefotos, specifikationer, modelnumre og lignende.
De seneste enheder han har afsløret er PadFone Mini, som han offentliggjorde pressefotos af, og den næste Nexus-enhed, der formentlig er Nexus 8 fra Google og LG.
Du kan læse et interview med Evan Nelson Blass fra Androidpolice.com her.
Mere til historien
Når man ved det er en tidligere ansat hos diverse store tech-medier, som er bag denne Twitter-bruger @evleaks, så kan man ikke andet end fristes til at tro, at flere af producenterne også ”fodrer” ham med oplysninger, pressefotos m.v.
Er man et godt og betroet medie kan man godt få informationer omkring produkter tidligere end den endelige offentliggørelse.
Da Nokia i oktober måned præsenterede deres Lumia 1520 under Nokia World 2013 i Abu Dhabi tweetede de også tilbage til @evleaks med ordlyden ”how the heck did you get hold of this?” og et link til en ”RickRoll’D”-video. Derfor kunne man got tro, at Nokia selv stod bag afsløringen.