Samsung Galaxy Note 9 præsenteres den 9. august
Galaxy Note 9 den niende. Det giver god mening. Samsung har nu bekræftet lanceringsdatoen.
Kommer i starten af august
– ”Change is coming August 9th 2018. Can you keep up? #Unpacked”.
Sådan lyder et opslag som Samsung officielt har publiceret på deres forskellige socialmedia platforme. Budskabet ledsages af en teaservideo.
At der er tale om en Galaxy Note smartphone er ret tydelig, da videoen viser betjeningpennen, S Pen, fra netop Galaxy Note. Om pennen så indikerer, at der ikke er en pen med – eller at pennen fremover kan bruges på flere af Samsung topmodeller er gætterier.
Samsung har ikke selv skrevet, at det er en Galaxy Note 9 de vil fremvise for offentligheden.
Samsung har samtidigt udsendt invitationer til Unpacked event, der afholdes den 9. august 2018 i Barclays Center i Brooklyn, New York. Eventen kan desuden følges på Samsungs officielle YouTube kanal. Det er i hvert fald forventningen.
Selvom ordet ”Change” er indbygget i meddelelsen fra Samsung, er det ikke nødvendigvis det samme som store banebrydende ændringer hele vejen igennem. Den største forandring kan ligge omkring fingeraftrykslæseren, hvor rygterne har talt om en placering under / indbygget i, skærmen. Om Samsung når det på Galaxy Note 9 eller vi skal vente til 2019 hvor Galaxy S10 ventes præsenteret, må tiden vide.
Det kan naturligvis også blot være, at Samsung flytter sensoren væk fra kameralinserne og placerer den længere nede på bagsiden, så den bliver lettere at ramme.
I USA og Kina vil Samsung Galaxy Note 9 sandsynligis have Qualcomm 845 processor mens resten af markederne får Samsungs egen Exynos 9810 Octa processor. Altså den samme fremgangsmåde, som Samsung normalt benytter.
Blandt rygterne finder vi også snak om en 512 GB model; et rimeligt sandsynligt rygte, da Samsung tidligere har frigivet en 256 GB udgave af Galaxy S9+. Særligt erhvervssegmentet kan være interessant i forhold til mere lagringsplads – og det er netop denne målgruppe at Note-serien blandt andet har været målrettet mod.
På MereMobil.dk dækker vi Samsungs Note 9 Unpacked event.
Mere til historien
I starten af måneden forlød det, at Galaxy Note 9 datoen netop var den 9. august, og ikke i slutningen af august som med Galaxy Note 8. Fremrykningen giver Samsung mere ro omkring produktet, inden blikket rettes mod den næste Apple-lancering af nye iPhones