Sådan undgår du mobil-turistfælderne i sommerferien

GUIDE: Sådan undgår du at sommerferien bliver ekstra dyr, når smartphonen er med på turen.

Sommerferien står for døren, og mange danskere vil valfarte til udlandet for at holde et par dages fortjent ferie. Men sommerferien risikerer at blive ekstra dyr, hvis man som forbruger ikke er opmærksom på turistfælderne.

færge Colorline

(Foto: Bernd Schray)

Nej, her taler vi ikke om “afsindig billige ægte guldarmbånd” eller “originale håndvævede tæpper af ypperste kvalitet” – vi taler om de fælder, der er omkring brugen af din smartphone i udlandet.

– VM i Rusland kan smadre din mobilregning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse med en lille liste med gode råd til, hvordan du kan undgå store  mobilregninger i udlandet. Listen er baseret på afgørelser fra Teleankenævnet, som afgør tvister mellem forbrugere og teleselskaber.

1. Pas på færger

Mange færger har i dag deres eget mobilnetværk, som aktiveres, når færgen er i internationalt farvand. Hvis du har aktiveret roaming på din smartphone, så vil den automatisk kunne hoppe over på færgens mobilnetværk. Specielt datapriserne er fuldstændig horrible med op til 20 kroner per megabyte data, og i løbet af få sekunder kan mobilregningen bliver mange hundrede kroner.

MereMobil.dk anbefaler, at du slukker for dataromaing i det øjeblik du nærmer dig en færge, som sejler i international farvand mellem to lande.

– Turen til Norge kan flå dig – urimelige krav til forbrugerne

– ”Det kan være rigtigt dyrt at bruge sin mobil på en færgerejse mellem to lande, hvis din mobil fanger signalet fra færgens netværk. Det gælder både, hvis du ringer, og hvis du bruger data,” siger souschef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann, og tilføjer:

-”Udgangspunktet er, at du skal betale for det forbrug, der er registreret. Så vær derfor opmærksom på, hvilket netværk du er på, hvis du bruger mobilen på færgen – om det er færgens eller dit eget teleselskabs netværk. Det kan du se på telefonens display.”

2. Slå telefonsvaren fra, hvis du rejser uden for EU

Telefonsvarer

Telefonsvareropkald (Foto: MereMobil.dk)

Rejser du udenfor EU, så bør du koble din telefonsvarer fra – og gerne i samme øjeblik, du begynder rejsen ved f.eks. at sætte dig i flyet. Hvis din telefonsvarer er aktiveret, så skal du betale for at sende opkaldet fra udlandet og hjem til telefonsvareren i Danmark, hvilket kan koste ganske mange penge.

– Sådan forsøger teleselskaberne at undgå dyr fejlroaming

Glemmer du at slukke din telefon på flyrejsen, så skifter din telefon selv løbende imellem de forskellige landes mobilnetværk, og hver gang din telefon registreres på et andet lands mobilnetværk, så er det fra dette land du skal betale romaingafgift for at sende telefonopkaldet hjem til telefonsvaren.

– ”Det er en god idé at være opmærksom på, om du har slået voicemailen (telefonsvareren – red) fra, når du rejser i lande uden for EU. Bliver et opkald viderestillet til din voicemail, betaler du både for selve opkaldet til din mobiltelefon og for viderestillingen til voicemailen. Det gælder også under en flyrejse,” siger Susanne Aamann og tilføjer:

– ”Får du mange opkald under rejsen, kan det løbe op i mange penge.”

3. En sur smiley på rejsen

Android Oreo emojis

Emojis fra Android 8.0 Oreo (Foto: Google)

Emojis, eller smileys som de også kaldes, kan koste mange penge. Sagen er nemlig den, at når du sender en emoji, så fylder den ganske meget tekst i en SMS besked. Særligt ved rejser udenfor EU kan dette blive meget bekosteligt, hvis man ikke er meget opmærksom.

– Emojis kan gøre ferien til en dyr fornøjelse

Emojis fylder mange tegn, og samtidig ændres kodningen af SMS’erne, når du bruger emojis, så der er færre tegn i hver enkelt SMS, end der normalt er.

-”Emojis kan fylde mange tegn afhængigt af, hvilken emoji du bruger, og hvilken telefon du sender fra. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på din brug af emojis, særligt hvis du rejser uden for EU. Nogle mobiltelefoner har en tæller, hvor du kan se, hvor mange tegn du bruger,” siger Susanne Aamann.

Sæt dig ind i reglerne om roaming

I 2017 blev der indført nye roamingregler indenfor EU. Reglerne betyder, at du som udgangspunkt betaler den samme takst som derhjemme, når du ringer, sms’er eller går på nettet i et andet EU-land. Men reglerne er ikke uden undtagelser.

– Vælg mobilnetværk i EU manuelt og få højere datahastighed

Regler gælder kun så længe der er tale om et midlertidigt ophold, som f.eks. en ferie på nogle uger. Et studieophold på flere måneder er ikke per automatisk indenfor reglerne. Ligeledes kan du overhovedet ikke bruge samme mængde data i udlandet som hjemme i Danmark. Har du 20 GB data i din datapakke i Danmark, så har du måske kun 5 GB tilrådighed på rejsen til Spanien eller Grækenland.

Sådan undgår du elendige datahastigheder i EU

– ”Selvom du kan bruge mobilen til samme takst som derhjemme, når du rejser i lande inden for EU, betyder det ikke, at du nødvendigvis kan bruge lige så meget data som derhjemme. Teleselskabet kan sætte en grænse for din brug. Så tjek, hvad den grænse er, og hold løbende øje med dit forbrug,” siger Susanne Aamann.

Eksternt link: Læs mere om roamingreglerne hos Energistyrelsen.

MereMobil.dk vil også anbefale at man kigger sig godt for, når man vælger teleselskab. Visse teleselskaber tilbyder også roam-like-home udenfor EU, hvilket betyder markant færre udgifter til roaming.

Teleselskabet 3 tilbyder roam-likehome i et stort antal lande uden for EU, mens YouSee tilbyder roam-like-home i et begrænset antal lande, der dog inkluderer de mest populære feriedestination udenfor EU.

Mere til historien

Alle abonnementer er underlagt et såkaldt dataloft, når du roamer i udlandet. Modsat hvad du måske tror, er loftet ikke et loft, der stopper forbruget i det øjeblik, du har opnået loftet. Der kan gå timer og dage før loftet træder i kraft, og du hænger på regningen for alt forbrug på din smartphone. Specielt på rejser udenfor EU og fly/færge rejser mellem lande bør du være meget opmærksom på at få slukket dataroaming på din og børnenes smartphones.

Nyt tv? Så er det nu!

PRISTIP: Tv-skærme er en populær tilbudsvare, men du skal se dig for, da priserne er MEGET ustabile.

(mere…)
Din smartphone i vinterkulden: 5 tips til at undgå skader

TIP: Smartphonen har det ikke godt i kulden. Du får her 5 tips til, hvordan du undgår skader på mobilen i det kolde vejr.

(mere…)
Her finder du den populære FM-nødradio med solceller og håndsving

OVERBLIK:  Solceller, SOS-lommelygte, powerbank og FM-radio har gjort særligt én nødradio meget eftertragtet.

(mere…)
Hvilken PlayStation 5 skal jeg vælge?

GUIDE: Black Friday er lige rundt om hjørnet, og vi har en lille guide klar til dig, hvis du er i tvivl om, hvilken PS5 du skal vælge.

(mere…)
7 gode råd til at vælge den bedste powerbank

GUIDE: Læs her hvordan du finder den bedste powerbank, der kan bruges til både telefoner, computere og tablets.

(mere…)
Bliver din gamle iPhone langsom af iOS 18-opdateringen

PODCAST: Sådan gør jeg, når iPhone 11 og iPhone 12 skal opdateres til iOS 18.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram