Portrætfotos kræver ikke længere en dyr topmodel
VIDEO: Meget billige smartphone tager også fine portrætter. Her kan du se hvor overraskende godt resultat, at en lavpris-smartphone leverer.
Billigere telefoner får nu også portrætfunktion
Et godt kamera er salgsargument nummer ét for rigtigt mange smartphone-købere. En af de nyere kamerafunktioner er portrættilstand og bokeh-effekt.
Med portrættilstand kan du skabe billeder, der efterligner portrætter taget med et professionelt spejlreflekskamera: motivet er i fokus med baggrunden er sløret.
Hidtil har dette kun været muligt med en smartphone i den dyrere prisklasse. Eksempelvis iPhone 7 Plus, iPhone 8 Plus og iPhone X. Også Samsung Galaxy S8 og Galaxy S9 Plus har funktionen. Blot lige for at nævne nogle stykker.
Portrætfunktion er nu begyndt at rulle ud i mellemklassesegmentet. Motorola Moto G6 Plus, som jeg har anmeldt, har portrætfunktion og bokeh-effekt.
Det er ikke nødvendigvis verdens bedste portrætter den tager, men tag prisen med i overvejelsen. Moto G6 Plus koster lige nu under 2.300 kroner. Til prisen synes jeg resultatet er fornuftigt og brugbart.
LÆS OGSÅ: Sony melder sig ind i kamerakrigen mod Huawei og Samsung
Vil du tage et godt portrætbillede med en smartphone så er god belysning essentielt. Desuden skal motivet gerne stå stille.
I ovenstående video kan du se en demonstration samt et par billeder jeg har taget med telefonen.
Det er ikke unormalt at funktioner fra de dyre topmodeller finder vej til de billigere segmenter, men det er begyndt at gå hurtigere, end jeg tidligere har set.
Udviklingen inden for mobilkameraet går hurtigt. En ny topmodel er ofte det samme som en ny topscorer i tests fra kameratestsitet DxOMark. Lige nu er Huawei P20 Pro på toppen af listen. HTC U12+ er lige i hælene.
Selvom alle er enige om fortræffelighederne på topmodellerne, i forhold til fotos og kamera, men de billigere telefoner følger godt med. Det bliver i hvert fald vanskeligere, at argumentere for en telefonen i 6.000 kroners plusklassen, når mindre kan levere fornuftige resultater.
Mere til historien
Netop nu er dual-kameraet udbredt til mange telefoner, men triplekameraet. Altså tre objektiver på bagsiden, vil for mange producenter være næste skridt.