Nokia 8110 er tilbage – endnu en retro-mobil
Sidste år blev den klassiske Nokia 3310 relanceret. I år kommer en ny version af Nokia 8110.
HMD Global, som nu er firmaet bag Nokia-telefoner, lancerede sidste år en række smartphones på Android-platformen. Men størst medie-omtale fik den re-lancerede Nokia 3310.
– Nokia 3310 – en klassiker genfødes i 2017
I år har HMD Global også tænkt sig, at appellere lidt til mobilkøbernes følelser. Det gør de med relanceringen af Nokia 8110.
Den oprindelige Nokia 8110 så dagens lys helt tilbage i 1996 – altså for godt 22 år siden. Nokia 8110 var også den første ”slider”-mobil fra Nokia. Her var det fysiske tastatur beskyttet af en slider, når den lå i lommen.
Når der blev snakket i telefon gjorde slideren også, at mikrofonen kom tættere på munden ved samtalerne.
Nokia 8110 henvendte sig særligt som ”arbejdstelefon” og altså erhvervsmarkedet, hvor den var en af de mindste og letteste telefoner på markedet. Men med mere batteritid end eksempelvis Nokia 2110.
– Nokia 3310 var tidens bedste telefon – sådan husker vi den
Om telefonen anno 2018
Nokia 8110 (2018) er en 4G-telefon, der kommer med den ikoniske ”slider”. Og du benytter slideren til at besvare og afslutte opkald – præcis som på den klassiske Nokia 8110.
2018-modellen understøtter også VoLTE.
Og så er der selvfølgelig også mulighed for at spille den opdaterede version af mobilspillet Snake på telefonen.
Nokia 8110 (2018) kommer med Qualcomm 205 Mobile Platform og giver dig adgang til en applikations butik, hvor du finder Google Assistant, Google Search, Google Maps, Facebook og Twitter. Du kan også sende og modtage e-mails, samt importere dine kontakter og synkroniserer din kalender med Outlook og Gmail.
Du kan læse mere om, hvordan specifikationerne var på den oprindelige Nokia 8110 i “arkivet” på GSMArena.com.
Pris og tilgængelighed
Nokia 8110 (2018) bliver tilgængelig i løbet af maj til en vejledende udsalgspris på 79 Euro. Det er endnu uvist om Nokia 8110 (2018) kommer til salg på det danske marked.
Telefonen bliver tilgængelig i to forskellige farver – nemlig Traditional Black og Banana Yellow.
Billeder af Nokia 8110 anno 2018
Mere til historien
Nokia 8110 kom senere i en forbedret model, der fik navnet 8110i. Dette var den første telefon med SSMS (Smart SMS). Enheden kunne opdateres OTA (Over The Air). Det var også muligt, at modtage ringetoner via SMS, som en del af smart messaging protocol. Nokia 8110i var den første mobiltelefon, der understøttede dette. Det var ligeledes den første Nokia-mobil med monochrome graphic LCD. Du kender måske telefonen fra filmen ”The Matrix”.